Vestjyder med store skotske armbevægelser

Del artiklen her:

Vestjyder går for at være sindige folk, der sjældent bruger ret mange penge. Sådan forholdt det sig dog ikke for bestyrelsen i den kommunale Thyborøn Havn, da den satte kurs mod Skotland.

– En travl og livlig havn i det Vestjyske – faktisk en af Danmarks største fiskerihavne, og en betydelig godshavn på Vestkysten af Jylland. Thyborøn Havn blev anlagt af staten ifølge lov af 29. maj 1914 og har således netop fejret sit 100 års jubilæum.

Sådan lyder en del af den præsentation, som Thyborøn Havn giver af sig selv på sin hjemmeside. Den kommunale havn slår samtidig fast, at dens motto er at alle skal have en superservice :

– Superservice er således blevet slagordet for alle medarbejderne på Thyborøn Havn, som ser det som sin opgave at gøre noget ekstra for Havnens kunder

Nogle der i hvert fald har fået en superservice, er havnens bestyrelse. Grundet sin kommunale status har det været muligt for Journalista.dk at få aktindsigt i dens forbrug, her under en rejse til Skotland i september 2012. En tur der i dén grad blev bekostelig for den kommunale havn, som blandet andet betalte for overnatninger på Hilton Craigendarroch.

 

Ophold på mondænt skotsk hotel

Det mondæne hotel er placeret i den centrale del af Skotland, hvorfra det er muligt at se op til et af landets få skisportsområder. Samtidig byder det over 100-årige hotel på to indendørs swimmingpools, spabad, tennisbane og restauranter og barer, som serverer lokal mad og whiskey.

Ophold på denne type hotel er langt fra en billig affærer, hvilket også dokumenteres af de udleverede bilag. De viser samlede udgifter for 129.767,56 kroner, hvoraf langt størstedelen stammede fra transporten til og opholdet i Skotland.

Beløbet afspejler dog også, at bestyrelsen i forbindelse med rejsen foretog en række hævninger.

————

Journalista.dk gennemgik i august 2017 en opgradering. Da du læser en artikel fra dets arkiv, er der i forbindelse med opgraderingen ikke medtaget bilag.

Det anførte udgivelsestidspunkt svarer til det, hvor artiklen oprindeligt blev lagt ud på Journalista.dk

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*