Syv embedsmænd var en del af Mogens Lykketofts delegation, da han var formand for FNs generalforsamling. Det har også kunnet aflæses på de rejseudgifter, som skatteyderne har måttet punge ud med.
– Jeg tror slet ikke, at det er gået op for den danske offentlighed, hvor højt profileret det danske formandsskab er i FN lige nu.
Sådan lød det fra Mogens Lykketoft i et interview med Politiken, da han i slutningen af sit formandskab for FNs generalforsamling gav sin vurdering af, hvad han præcist mente at have opnået. Overfor morgenavisen slog socialdemokraten samtidig fast, at han anså sin danske facon som én, der virkelig havde opnået stor anerkendelse.
Lykketoft kom dog ikke ind på, hvad de danske skatteydere havde betalt for, at han i en et årig periode fra september 2015, havde fungeret som formand for FNs generalforsamling. Det fremgår i stedet af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Udenrigsministeriet.
Herunder også i de rejseudgifter, som fulgte med udpegelsen. Det være sig både under tjenesterejser rundt om i verden, ligesom det også indgår i opgørelserne hvad det kostede, da Mogens Lykketoft sammen med sin hustru, Mette Holm, rejste hjem til Danmark.
For at gøre udgiftsoversigten så retvisende som muligt, er der sket inddragelse af de udgifter, som medrejsende embedsmænd påførte skatteyderne.
Lykketoft på jordomrejse under FN-formandskab
Ifølge de fremsendte bilag, var de mange medarbejdere hos Udenrigsministeriet der servicerede Mogens Lykketoft, med til at gøre hans formandskab ekstra dyrt. Ifølge de fremsendte bilag, kostede det sammenlagt 724.556,37 kroner, for at han sammen med embedsmændene kunne rejse jorden rundt.
Turene gik blandt andet til en ulandskonference i Etiopien i juli 2015, hvor den tidligere socialdemokratiske udenrigsminister havde selskab af en embedsmand, der også blev indkvarteret på et af det afrikanske lands bedste hoteller. Det var med til at gøre, at den samlede udgift for skatteyderne løb op i 151.396,22 kroner. Eller hvad der må anses for at være i samme luftlagt som rejsen til Tokyo i september 2015, hvor alene Mogens Lykketofts flybillet udløste en regning på 97.134,67 kroner.
Den sidste rejse Mogens Lykketoft nåede at foretage under sin FN-tid, var mellem New York og København. Turen med Icelandair inkluderede et stop i Reykjavik, stod stod skatteyderne i 13.204 kroner.
——-
Journalista.dk gennemgik i august 2017 en opgradering. Da du læser en artikel fra dets arkiv, er der i forbindelse med opgraderingen ikke medtaget bilag.
Det anførte udgivelsestidspunkt svarer til det, hvor artiklen oprindeligt blev lagt ud på Journalista.dk.
Vær den første til at kommentere