Mens 2020 hos de private virksomheder var præget af kampen for overhovedet at have et arbejde som følge af coronaen, var det et særdeles godt år for ledelserne rundt om i landets kommuner. For også i 2020 var der pæne lønstigninger til direktionsmedlemmerne, som i forvejen typisk tjente langt over millionen.
En af myterne om den offentlige sektor er, at aflønningerne her er langt lavere, end hvad der kendes fra den private sektor. Forklaringen er typisk at det skyldes, at de offentlige ansatte er bedre sikret overfor fyringer, end hvad tilfældet er for privatansatte, som eksempelvis kan rammes af pludselige nedskæringer og virksomhedslukninger.
For at efterprøve om myten er rigtig, har vi på Journalista.dk indhentet aktindsigter i lønningerne for samtlige landets kommuners direktionsmedlemmer. Det har vi gjort ved at spørge om såvel den udbetalte årsløn før skat inklusiv diverse tillæg som fx lokalløn, ligesom opgørelserne også indeholder de pensionsindbetalinger, som kommunerne i 2020 betalte til direktionsmedlemmerne. Hvis direktionsmedlemmet ikke var ansat hele året, er hans eller hendes årsløn udregnet på baggrund af månedslønningerne, som kommunen har anført i aktindsigterne.
Undersøgelsen om lønforholdene for kommunernes direktionsmedlemmer er en forlængelse af lignende, som vi gennemførte i 2020, 2019, 2018, 2017 og 2016. Det gør det muligt at sammenligne, hvordan lønningerne har udviklet sig for kommunernes topfolk indenfor de seneste år.
Kommunerne er opstillet i alfabetisk rækkefølge og ved at klikke på linksne, kan du finde frem til direktionernes lønninger over alt i landet.
Albertslund Kommune (2016-lønninger da kommunen på trods af lovkrav og rykkere ikke har fremsendt sine oplysninger for 2019, 2018 og 2017)
Glostrup Kommune (2019-lønninger da kommunen på trods af lovkrav og rykkere ikke har fremsendt sine oplysninger)
Høje-Taastrup Kommune (2018-lønninger da kommunen på trods af lovkrav og rykkere ikke har fremsendt sine oplysninger)
Sønderborg Kommune (2018-lønninger da kommunen på trods af lovkrav og rykkere ikke har fremsendt oplysninger om sine 2020- og 2019-lønninger)
Vallensbæk Kommune (2019-lønninger da kommunen på trods af lovkrav og rykkere ikke har fremsendt sine oplysninger)
Vær den første til at kommentere