Bedst lønnet kommunale embedsmand: Scorede 3.7 millioner kroner sidste år

Roskilde Kommunes pressefoto af Martin Barnkob Lindgreen
Del artiklen her:

Martin Barnkob Lindgreen er formentligt ikke et navn, der siger ret mange ret meget udenfor den kommunale administration i og omkring hovedstadsområdet. Alligevel var han den kommunale embedsmand, der sidste år sikrede sig den største løncheck.

På mandag offentliggør vi på Journalista.dk den årlige opgørelse over, hvad ledende kommunale embedsmænd tjener. En undersøgelse der i år bliver mere omfattende end tidligere, fordi vi sætter navn på de omkring 1.200 kommunalt ansatte, der sidste år havde en samlet lønpakke på mindst 1 million kroner.

Den højest lønnede i 2023, når der sker medregning af ikke kun bruttolønnen men også arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger og eventuelle såkaldte engangsvederlag, var Martin Barnkob Lindgreen. På daværende tidspunkt var han ansat i Roskilde Kommune som dets vicekommunaldirektør, hvilket dog blev en noget kortvarig affærer. For efter under en håndfuld år i stillingen, blev den nedlagt – og Martin Barnkob Lindgreen således overflødig.

Alligevel kunne han forlade Roskilde Kommune som en holden mand, hvilket i høj grad skyldtes det gyldne håndtryk, skatteyderne blev pålagt at betale til ham.

Det stod i 1.858.618 kroner hvortil i 2023 samtidig kom arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger fra Roskilde Kommune, hvilket sammen med den traditionelle bruttoløn gjorde, at Martin Barnkob Lindgreen sidste år opnåede en samlet lønpakke på 3.699.254 kroner.

Eller hvad der svarer til, at han sikrede sig omkring det dobbelte af, hvad den siddende statsminister årligt modtager.

 

Andre artikler om gyldne håndtryk

Vild udvikling i gyldne håndtryk: Nu gives de også til afdelingssygeplejersker–mens der spares på de syge

Sygehusdirektør scorede 1.8 millioner kroner i gyldent håndtryk – blev overflødig

Ministerium skjuler modtagerne af ulovlige gyldne håndtryk

Fik to gyldne håndtryk indenfor to år – fra samme arbejdsgiver

Rektor stoppede frivilligt på CBS: Scorede alligevel gyldent håndtryk

Direktør i region forsvandt pludseligt: Scorede gyldent håndtryk på 1.8 million kroner

Filmfolk brugte 100 millioner skattekroner på VIP-biograf: Fik gyldne håndtryk på 1.5 millioner kroner

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*