Dyb tavshed: Byrådsmedlemmer nægter at tale om ulovlig aflønning i millionklassen de gav sig selv

Foto : Tommy Søndergaard
Del artiklen her:

De eneste der ønsker at udtale sig til Journalista.dk henviser til et notat, som slet ikke omhandler deres sager.

Det hører til sjældenhederne, at begge sider af en byrådsal holder sammen. Men det synes i dén grad at være tilfældet i Varde Kommune, når det handler om de ulovlige vederlag, som et stort antal byrådsmedlemmer har modtaget de seneste år.

Som Journalista.dk har kunnet afsløre i samarbejde med Tommy Søndergaard, har det ikke kun drejet sig om den konservative 2. viceborgmester Steen Holm Iversen, som i strid med reglerne har scoret over 200.000 kronervel og mærke hvor en stor del af beløbet kom til udbetaling efter, at Varde Kommune havde erkendt ulovlighederne.

Det for at agere ferieafløser for Venstreborgmesteren Mads Sørensen, selv om skatteyderne allerede aflønnede 1. viceborgmesteren Søren Laulund, Socialdemokratiet, for lige præcis dét.

Igennem de seneste 10 år drejer det sig i alt om minimum 982.022 kroner, som uretmæssigt er blevet udbetalt til 17 byrådsmedlemmer – hvoraf de 9 stadig sidder i byrådet i Varde Kommune.

Det drejer sig om :

Steen Holm Iversen (Konservative), Keld Jacobsen (Venstre), Niels Haahr Larsen (Venstre), Lars Teglgaard (Venstre), Connie Høj (Venstre), Sarah Andersen (Venstre), Line Berner (Venstre), Peter Nielsen (Venstre), Kjeld Anker Espersen (Socialdemokratiet), Kent Ager (Socialdemokratiet), Finn Ladegaard (Socialdemokratiet), Poul Burgaard (Venstre), Claus Brink (Venstre), Marianne Olesen (Dansk Folkeparti), Hans Jørgen Gammelgaard (Venstre), Ingvard Ladefoged (Socialdemokratiet) og sågar den siddende borgmestere og tidligere menige byrådsmedlemmer Mads Sørensen (Venstre).

Af dem er det kun Venstremændene Claus Brink og Lars Teglgaard, der er vendt tilbage på vores henvendelser. I en email til Journalista.dk lyder det fra Claus Brink :

– Jeg forholder mig til redegørelsen, Varde Kommune har udleveret til mig. I øvrigt ser jeg i medierne, at sagen er indgivet til Ankestyrelsen fra flere sider. Jeg vælger at afvente afgørelsen. Ingen yderligere kommentarer.

En næsten enslydende udtalelse er ligeledes via email kommet fra Lars Teglgaard :

– Jeg forholder mig til den redegørelse som jeg har modtaget fra kommunen. Jeg har ikke flere kommentarer.

Tilbagemeldinger der kommer uanset, at notatet både Claus Brink og Lars Teglgaard, henviser til, reelt ikke behandler deres udbetalinger – og ikke nævner dem med ét ord.

 

Andre artikler om Varde Kommune

Kommune var advaret: Udbetalte alligevel ulovligt viceborgmester kæmpe løn – som nægtes tilbagebetalt

17 byrådsmedlemmer har givet sig selv og hinanden ulovlige vederlag for 1 million kroner – mindst

Viceborgmester scorede igen og igen ulovlig løn fra kommune – som ikke kræver den tilbage

Dyb tavshed: Byråd nægter at fortælle om viceborgmester skal betale ulovlig løn tilbage

Betalte ulovligt viceborgmester for ferieafløsning: Men borgmester holdt ikke ferie

Ulovlig løn til viceborgmester har stået på i årevis: Har scoret over 200.000 kroner

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*