Dyb tavshed: Langt størstedelen af kritiserede journalister nægter at tale om deres fejl

Del artiklen her:

Lige så hurtige journalister er til at udbede sig svar i situationer hvor andre har begået fejl og kræver at de skal medføre konsekvenser, lige så svære er de at få i tale, når det er dem selv der ikke har leveret varen.

Hvad er de væsentligste årsager til, at Pressenævnet udtaler kritik af en artikel fra et statsligt eller statsstøttet medie efter det anses for at have overtrådt reglerne om god presseskik? Hvilke medier er det som begår fejlene, hvem er journalisterne bag – og har det overhovedet nogle negative konsekvenser for de involverede, at reglerne ifølge Pressenævnet overtrædes? Det har vi her på Journalista.dk gennemgået i en artikelserie, hvor vi derfor har fjernet den anonymitet, som ellers gælder for de implicerede journalister i de kritiserede artikler.
Forud for offentliggørelsen af listen over journalister fra statsejede og statsstøttede medier der de seneste 5 år har haft deres såkaldte bylines på artikler kritiseret af Pressenævnet, kontaktede vi både journalisterne selv og deres arbejdsgivere. Det for at få svar på årsagerne til tilsidesættelserne af kravene stillet af nævnet – og om fejltrinene overhovedet havde nogle negative konsekvenser for journalisterne.
Men hos langt størstedelen af journalisterne vi kontaktede, har reaktionen været den samme : Tavshed.
Det drejer sig eksempelvis om samtlige journalister på BT, som de seneste år har modtaget kritik af Pressenævnet. Blandt dem der ikke er vendt tilbage er således Jeppe Elkjær Andersen i forhold til en artikel, hvor han foråret 2023 beskrev en læge og musiker som nogle, myndigheder anså for at være en egentlig trussel. Her udtalte Pressenævnet kritik af en misvisende overskrift, lige som det også vurderede at der ikke var sket tilstrækkelig såkaldt forelæggelse.
Tilbagemeldingerne har i dén grad også været til at overskue fra Politiken, hvilket fx drejer sig om journalisterne Jakob Sorgenfri Kjær og Jonas Dalbøge. Det på trods af at Pressenævnet har udtalt alvorlig kritik af deres artikler, som indeholdt misvisende overskrifter og underrubrikker samt forkerte oplysninger.
Fremgangsmåden med ikke-svar kendes eksempelvis også fra Sjællandske, der uanset at være et regionalt medie, har modtaget kritik fra Pressenævnet et iøjnefaldende antal gange de seneste 5 år. Blandt journalisterne bag artikler med kritik fra nævnet har været Kevin Lundgreen Frederiksen, hvilket skete i forbindelse med dækningen af et stadionbyggeri. Her nåede Pressenævnet frem til, at artiklen indeholdte væsentlige ukorrekte informationer.
Hverken Kevin Lundgreen Frederiksen eller Sjællandske har overfor os haft lyst til at forklare, hvordan det overhovedet var muligt.

 

Andre artikler i serien om journalisters tilsidesættelser af de presseetiske regler

Her er journalisterne du skal passe på: Alle har tabt sager i Pressenævnet

Journalister taber igen og igen sager i Pressenævnet : Her er de ansvarlige medier – Ekstra Bladet den største synder

Chef for statsfinansieret gravercenter løb fra alle aftaler: Afslørede kildes identitet

Ligeglad med kravene: Store medier forsøger at skjule nederlag i Pressenævnet

Udokumenterede påstande og snyder myndigheder: Statslige og statsstøttede journalister laver fejl på fejl

Selv om sager vindes i Pressenævnet: Forkerte artikler bliver stående – og genbrugt som ”dokumentation”

Journalisternes blinde vinkel: Laver igen og igen samme presseetiske fejl

De ansvarsfrie: Tabte sager i Pressenævnet uden betydning for journalisternes karrierer

Dyb tavshed: Langt størstedelen af kritiserede journalister nægter at tale om deres fejl

Tavshed fra store medier: Nægter at tale om konsekvenser for ansvarlige journalister bag nederlag i Pressenævnet

Chefredaktør om nederlag i Pressenævnet: Journalistik er ikke matematik

Forkert person pludselig forbundet med møgsag – via billede

Kendte ikke reglerne: Medie troede ikke det kunne blive draget til ansvar

Journalister bag nederlag i Pressenævnet: Spørg en anden end mig

Tabte i Pressenævnet: Troede fejlagtigt på kilde

Ekstra Blads-journalist bag kritiseret artikel: Jeg vil kun tale til baggrund

Ansvarlig journalist: Den blev vist strammet vist for meget

TV2-vært om tabt sag i Pressenævnet: Peace and love

Journalist kritiseret af Pressenævnet til modangreb: Du behøver ikke at ringe til mig

Uforbeholden undskyldning fra kritiserede journalister: Vi begik en beklagelig fejl

De presseetiske regler: Her er de vigtigste krav der skal overholdes – og hvad Pressenævnet kan gøre

Derfor fjerner vi journalisternes anonymitet i Pressenævnet – og sådan gjorde vi

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*