Ekstra Blads-journalist bag kritiseret artikel: Jeg vil kun tale til baggrund

Del artiklen her:

Hvorfor at en Ekstra Blads-journalist på en uønsket måde omtalte en Robinson-deltagers religiøse tro, er ikke noget hun ønsker, offentligheden skal have adgang til oplysninger om.

Hvad er de væsentligste årsager til, at Pressenævnet udtaler kritik af en artikel fra et statsligt eller statsstøttet medie efter det anses for at have overtrådt reglerne om god presseskik? Hvilke medier er det som begår fejlene, hvem er journalisterne bag – og har det overhovedet nogle negative konsekvenser for de involverede, at reglerne ifølge Pressenævnet overtrædes? Det har vi her på Journalista.dk gennemgået i en artikelserie, hvor vi derfor har fjernet den anonymitet, som ellers gælder for de implicerede journalister i de kritiserede artikler.
Blandt de medier som de seneste 5 år har modtaget kritik af Pressenævnet er Ekstra Bladet, som endda topper listen over medierne med de fleste kritiske udtalelser mod sig fra nævnet.
En af de gange det er sket, var i forbindelse med en artikel som journalisten Emmely Lisius Norlander Smith skrev. Det omkring en deltager fra Robinson-ekspeditionen, som uønsket og tilsyneladende også i strid med den forudgående aftale med Emmely Lisius Norlander Smith, fik offentliggjort oplysninger omkring sit religiøse tilhørselsforhold.
Men hvorfor at hun på den måde gav uønsket omtale til private forhold, er dog ikke noget som Emmely Lisius Norlander Smith ønsker, offentligheden skal have adgang til oplysninger om. I en email til Journalista.dk oplyser hun, at hun kun ønsker at tale om forløbet til baggrund.

 

Andre artikler i serien om journalisters tilsidesættelser af de presseetiske regler

Her er journalisterne du skal passe på: Alle har tabt sager i Pressenævnet

Journalister taber igen og igen sager i Pressenævnet : Her er de ansvarlige medier – Ekstra Bladet den største synder

Chef for statsfinansieret gravercenter løb fra alle aftaler: Afslørede kildes identitet

Ligeglad med kravene: Store medier forsøger at skjule nederlag i Pressenævnet

Udokumenterede påstande og snyder myndigheder: Statslige og statsstøttede journalister laver fejl på fejl

Selv om sager vindes i Pressenævnet: Forkerte artikler bliver stående – og genbrugt som ”dokumentation”

Journalisternes blinde vinkel: Laver igen og igen samme presseetiske fejl

De ansvarsfrie: Tabte sager i Pressenævnet uden betydning for journalisternes karrierer

Dyb tavshed: Langt størstedelen af kritiserede journalister nægter at tale om deres fejl

Tavshed fra store medier: Nægter at tale om konsekvenser for ansvarlige journalister bag nederlag i Pressenævnet

Chefredaktør om nederlag i Pressenævnet: Journalistik er ikke matematik

Forkert person pludselig forbundet med møgsag – via billede

Kendte ikke reglerne: Medie troede ikke det kunne blive draget til ansvar

Journalister bag nederlag i Pressenævnet: Spørg en anden end mig

Tabte i Pressenævnet: Troede fejlagtigt på kilde

Ekstra Blads-journalist bag kritiseret artikel: Jeg vil kun tale til baggrund

Ansvarlig journalist: Den blev vist strammet vist for meget

TV2-vært om tabt sag i Pressenævnet: Peace and love

Journalist kritiseret af Pressenævnet til modangreb: Du behøver ikke at ringe til mig

Uforbeholden undskyldning fra kritiserede journalister: Vi begik en beklagelig fejl

De presseetiske regler: Her er de vigtigste krav der skal overholdes – og hvad Pressenævnet kan gøre

Derfor fjerner vi journalisternes anonymitet i Pressenævnet – og sådan gjorde vi

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*