Når man spørger en række journalister om årsagen til nederlag i Pressenævnet og konsekvenserne, gør de lige præcis dét, som faggruppen kritisere andre for. Nemlig ved at sende problemerne videre til andre, som skal svare på deres vegne.
Hvad er de væsentligste årsager til, at Pressenævnet udtaler kritik af en artikel fra et statsligt eller statsstøttet medie efter det anses for at have overtrådt reglerne om god presseskik? Hvilke medier er det som begår fejlene, hvem er journalisterne bag – og har det overhovedet nogle negative konsekvenser for de involverede, at reglerne ifølge Pressenævnet overtrædes? Det har vi her på Journalista.dk gennemgået i en artikelserie, hvor vi derfor har fjernet den anonymitet, som ellers gælder for de implicerede journalister i de kritiserede artikler.
Blandt de medier som de seneste 5 år har modtaget kritik af Pressenævnet er Ekstra Bladet, som foråret 2023 fik kritik af Pressenævnet for at bringe et interview med en fængslet leder af en formodet hooligan-organisation. Et interview med Brøndby-fanen som Kristian Kornø stod bag, hvilket dog ifølge afgørelsen fra Pressenævnet først kunne ske efter et noget alternativt forløb. Således havde Kriminalforsorgen givet afslag på interviewet med hooligan-lederen, fordi han på daværende tidspunkt sad varetægtsfængslet. Det afholdt dog ikke Kristian Kornø og Ekstra Bladet i at bringe et interview alligevel, hvilket ikke faldt i god jord hos Pressenævnet.
Men hvorfor at journalisten på den måde så stort på kravene fra Kriminalforsorgen er dog ikke noget, som Kristian Kornø selv ønsker at svare på. I en email til Journalista.dk, henviser han til den nuværende chef for hans tidligere arbejdsplads :
– Tal gerne med Knud Brix om det.
Henvisningen til at tale med Knud Brix gælder også for Søren Schmidt, der aktuelt er ansat på TV2 Nyhederne. Det i forbindelse med en artikel, som Søren Schmidt skrev i 2022 omkring en operaleder, hvilket ifølge Pressenævnet krænkede dennes ret til privatliv. I en email til Journalista.dk skriver Søren Schmidt således meget kortfattet :
– Jeg må henvise dig til min chefredaktør på daværende tidspunkt, Knud Brix hos Ekstra Bladet
En henvisning til andre gælder også for Søren Dahl, som under sit arbejde for Altinget.dk ifølge Pressenævnet har set stort på reglerne om såkaldt forelæggelse :
– Jeg vil henvise dig til min chef Jakob Nielsen.
Også fra en anden bag nederlag i Pressenævnet, Mads Allingstrup, lyder det, at det er hans arbejdsgiver der bør svare nærmere på et nederlag i Pressenævnet.
Andre artikler i serien om journalisters tilsidesættelser af de presseetiske regler
Her er journalisterne du skal passe på: Alle har tabt sager i Pressenævnet
Chef for statsfinansieret gravercenter løb fra alle aftaler: Afslørede kildes identitet
Ligeglad med kravene: Store medier forsøger at skjule nederlag i Pressenævnet
Journalisternes blinde vinkel: Laver igen og igen samme presseetiske fejl
De ansvarsfrie: Tabte sager i Pressenævnet uden betydning for journalisternes karrierer
Dyb tavshed: Langt størstedelen af kritiserede journalister nægter at tale om deres fejl
Chefredaktør om nederlag i Pressenævnet: Journalistik er ikke matematik
Forkert person pludselig forbundet med møgsag – via billede
Kendte ikke reglerne: Medie troede ikke det kunne blive draget til ansvar
Journalister bag nederlag i Pressenævnet: Spørg en anden end mig
Tabte i Pressenævnet: Troede fejlagtigt på kilde
Ekstra Blads-journalist bag kritiseret artikel: Jeg vil kun tale til baggrund
Ansvarlig journalist: Den blev vist strammet vist for meget
TV2-vært om tabt sag i Pressenævnet: Peace and love
Journalist kritiseret af Pressenævnet til modangreb: Du behøver ikke at ringe til mig
Uforbeholden undskyldning fra kritiserede journalister: Vi begik en beklagelig fejl
De presseetiske regler: Her er de vigtigste krav der skal overholdes – og hvad Pressenævnet kan gøre
Derfor fjerner vi journalisternes anonymitet i Pressenævnet – og sådan gjorde vi
Vær den første til at kommentere