Kommunale varmefolk fester i aften på gourmetrestaurant – men nægter at tale om det

Aalborg Kommunes pressefoto af Anna Aaen (Enhedslisten)
Del artiklen her:

Selv om at varmepriserne i Aalborg er steget eksplosivt det forgangne år, fester dets top under ledelse af Enhedslistens rådmand Anna Aaen i aften på en af byens bedre restauranter. Men det er dog tydeligvis ikke noget, som de deltagende lokalpolitikere ønsker at fortælle nærmere om.

7.600 kroner.

Så stor lyder stigningen i varmeregningen for et traditionelt parcelhus på indenfor det seneste år i Aalborg, efter at det kommunale Aalborg Forsyning igen og igen har hævet priserne. De næste prisstigninger rammer til nytår, hvilket vil gøre varmepriserne i den nordjyske hovedstad til nogle af de højeste i Danmark.

Men de stigende priser fra Aalborg Forsyning, der ledes af Enhedslistens rådmand i Aalborg Kommune Anna Aaen via hendes position som bestyrelsesformand, synes dog langt fra at være noget, der tynger hos ledelsen.

For som vi på Journalista.dk kunne skrive i går, sætter bestyrelsen anført af Anna Aaen sammen med ledende medarbejdere sig i aften godt til rette på en af Aalborgs bedre restauranter. Det for at se tilbage på 2024, hvilket for varmekunderne i det nordjyske har været en noget pebret oplevelse.

På Journalista.dk har vi kontaktet topledelsen af Aalborg Forsyning for at høre, hvorfor dens medlemmer anser det for fornuftigt på den måde at bruge skatteydermidler på en markant julefrokost på et tidspunkt, hvor varmepriserne i dén grad er steget i Aalborg.

Men hverken Anna Aaen (Enhedslisten), Daniel Borup Jakobsen (Venstre), Jane Østergaard (SF), Sofie Therese Svendsen (Konservative) eller Rosa Sulaiman (Socialdemokratiet) er vendt tilbage på vores henvendelser.

Det er dog langt fra et særsyn, at Aalborg Forsyning pålægger de nordjyske skatteydere markante udgifter. Det var eksempelvis tilfældet, da en tidligere direktør pludselig blev tildelt en stor konsulentaftale. Ligesom udgifterne også har stået i kø, når det har handlet om andre gourmetmiddage og udenlandsrejser.

 

Andre artikler om Aalborg Forsyning

Hæver konstant varmeregningen: I morgen fester de ansvarlige på gourmetrestaurant

Kommunalt forsyningsselskab gav tidligere direktør kæmpeaftale – for få dages arbejde

Påstår at kæmpe for CO2-neutralitet : Tog med 20 andre flyet til København fra Aalborg

Kommunale forsyningsfolk brændte flere hundrede tusinde kroner af på mødelokale : Vi havde ikke andre muligheder

Gourmetmiddage og rejser til flere hundrede tusinde kroner : Kommunale forsyningsfolk fyrer den af – på skatteydernes regning

Kommunalt forsyningsselskab brænder flere hundrede tusinde kroner af på konference – og hæver sine priser drastisk

Kommunale forsyningsfolk brændte mindst 200.000 kroner af på stand-up, stor middag og møde i eksklusiv lounge

Afbuddene væltede pludselig ind til luksusjulefrokost – efter vores konfrontation af kommunale forsyningsfolk

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*