Selv om skatteyderne i Varde Kommune flere gange om ugen bliver pålagt at betale store udgifter til Jydske Vestkysten, finder kommunen hverken anledning til at indhente tilbud fra andre leverandører – eller efterprøve om pengene er givet godt ud.
Hvis en privat virksomhed bruger millioner af kroner på annoncer, ville det næsten per definition løbende få vurderet, om pengene er givet godt ud. Det ud fra den logiske betragtning, at ellers vælges andre medier at annoncere i.
Men sådan forholder det sig langt fra, når det er de offentlige kasser der betaler. Det fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Varde Kommune.
Det drejer sig eksempelvis om annonceindkøbene fra Varde Kommune hos Jydske Vestkysten, der i dén grad kæmper for at få de økonomiske ender til at mødes, efter at specielt oplagstallet de seneste år er gået stærkt nedad for den fysiske avis. Det har været en medvirkende årsag til, at Jydske Vestkysten løbende har været igennem en lang række nedskæringer – også når det gælder antallet af ansatte journalister.
Uanset de seneste års markante nedgang i læsertallet, er det dog ikke noget, der har fået Varde Kommune til at undersøge, hvad den faktisk får retur for annoncekronerne.
Det fremgår af en email, som kommunen har sendt til Journalista.dk :
– Vi har de seneste fem år ikke udarbejdet specifikke analyser af effekten af indrykninger i Jydske Vestkystens fysiske aviser.
Samtidig må det anses for markant, at Varde Kommune har tildelt millionordrerne til Jydske Vestkyst, uden at andre medier har haft mulighed for at byde ind. Specielt fordi det er et almindeligt krav indenfor den offentlige forvaltning, at store ordre kun kan tildeles, hvis der er blevet afholdt et udbud eller sket indhentelse af såkaldte alternative tilbud.
Andre artikler om medier
Her er journalisterne du skal passe på: Alle har tabt sager i Pressenævnet
Chef for statsfinansieret gravercenter løb fra alle aftaler: Afslørede kildes identitet
Ligeglad med kravene: Store medier forsøger at skjule nederlag i Pressenævnet
Selv om sager vindes i Pressenævnet: Forkerte artikler bliver stående – og genbrugt som ”dokumentation”
Journalisternes blinde vinkel: Laver igen og igen samme presseetiske fejl
De ansvarsfrie: Tabte sager i Pressenævnet uden betydning for journalisternes karrierer
Dyb tavshed: Langt størstedelen af kritiserede journalister nægter at tale om deres fejl
Chefredaktør om nederlag i Pressenævnet: Journalistik er ikke matematik
Forkert person pludselig forbundet med møgsag – via billede
Kendte ikke reglerne: Medie troede ikke det kunne blive draget til ansvar
Journalister bag nederlag i Pressenævnet: Spørg en anden end mig
Tabte i Pressenævnet: Troede fejlagtigt på kilde
Ekstra Blads-journalist bag kritiseret artikel: Jeg vil kun tale til baggrund
Ansvarlig journalist: Den blev vist strammet vist for meget
TV2-vært om tabt sag i Pressenævnet: Peace and love
Journalist kritiseret af Pressenævnet til modangreb: Du behøver ikke at ringe til mig
Uforbeholden undskyldning fra kritiserede journalister: Vi begik en beklagelig fejl
De presseetiske regler: Her er de vigtigste krav der skal overholdes – og hvad Pressenævnet kan gøre
Derfor fjerner vi journalisternes anonymitet i Pressenævnet – og sådan gjorde vi
Vær den første til at kommentere