Prisen for Folkemødet eksploderet : Kommunernes udgifter femdoblet på blot tre år

Del artiklen her:

Torsdag åbner årets udgave af Folkemødet. Går det som det plejer, vil skatteydernes udgifter igen får et ordentlig nyk op ad, når landets kommuner drager til den årlige politiske festival på Bornholm.

– Det primære formål med Folkemødet er at styrke demokratiet og dialogen i Danmark. Det sker ved at skabe en ny ramme om møder mellem beslutningstagerne i erhvervslivet, interesseorganisationer og politikere fra Folketinget, EU, kommuner og regioner. Og ved at give borgerne mulighed for at møde beslutningstagerne ansigt til ansigt.

Sådan lyder en del af den omtale, som Folkemødet giver om sig selv på sin hjemmeside. Her slår den årlige politiske festival arrangeret af Bornholms Regionskommune samtidig fast, at Folkemødet er et non-profit foretagende.

Bedømt på aktindsigter opnået af Journalista.dk blandt landets kommuner, synes det dog ikke helt at være tilfældet for skatteyderne. For dem er Folkemødet ikke kun et samlingssted for politikere, journalister og lobbyister, men også en større udskrivning, der år for år synes at blive væsentligt større.

For at vurdere udviklingen, har Journalista.dk via aktindsigt indhentet udgiftsbilagene for deltagelsen ved Folkemødet for de kommuner, som har været til stede med politikere og/eller embedsmænd under mindst et af Folkemøderne i 2013 og 2016.

 

Voldsom stigning i udgifterne på blot få år

Dokumenterne fremsendt til Journalista.dk fastslår, at ud af de 60 kommuner, har de 47 haft stigende udgifter til Folkemødet 2016 i forhold til Folkemødet 2013. Blandt de 13 med faldende udgifter er det samtidig værd at bemærke, at det hovedsageligt drejer sig om ganske små fald.

Det drejer sig eksempelvis om Struer Kommune, Skive Kommune og Odder Kommune, som alle er deltagere i det såkaldte KKR-samarbejde mellem østjyske kommuner. En del af samarbejdet består i at sende kommunernes borgmestre til Folkemødet, hvor de almindeligvis flyves ind med privatfly for at holde møder. I 2013 stod udgifterne for denne rejseaktivitet i 8.761 kroner, mens den tre år senere lød på 7.714 kroner for hver af kommunerne.

Sammenlægningen af de 60 kommuners udgifter viser, at de i 2013 brugte 626.397 kroner på at komme til Folkemødet – svarende til i gennemsnit 10.440 kroner per kommune. Tre år senere i 2016 brugte de samme kommuner 3.005.081 kroner på at besøge Folkemødet, således at den gennemsnitlige udgift var steget til 50.085 kroner.

Eller hvad der svarer til næsten en femdobling i forhold til Folkemødet i 2013.

——-

Journalista.dk gennemgik i august 2017 en opgradering. Da du læser en artikel fra dets arkiv, er der i forbindelse med opgraderingen ikke medtaget bilag.

Det anførte udgivelsestidspunkt svarer til det, hvor artiklen oprindeligt blev lagt ud på Journalista.dk.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*