Systemet svigter far og hans døtre: Ser ikke hinanden – og ingen griber ind over for morens benspænd

Del artiklen her:

En københavnsk far og hans to døtre er kommet i klemme i et system, som nærmest synes indrettet med feministisk slagside.

– Skab eller fasthold konflikter.

Sådan lyder et af de klassiske råd til mødre, hvis de kæmper med deres børns fædre om forældremyndigheden. Det er ud fra en betragtning om, at Familieretshuset vil være nødsaget til at gribe ind overfor først og fremmest faren, hvis børnenes mor fremkommer med beskyldninger – det er uanset om der er hold i dem eller ej. Fremgangsmåden har samtidig den konsekvens, at børnene meget hurtigt kan miste forbindelsen til deres far.

En af dem der kan nikke genkendende til fremgangsmåden og dens uheldige konsekvenser, er Andreas, hvis efternavn Journalista.dk er bekendt men som udelades af hensyn til hans børn. Han er far til to piger, som han kun i meget begrænset omfang har set, siden hans ekskone blandt andet indgav en politianmeldelse mod ham :

– Min ekskone tog børnene for omkring 2 år siden, stak af med dem og tog på krisecenter. Hun har fremsat en masse falske påstande, hvorefter jeg søgte om hjælp hos Familieretshuset, som har svigtet mine børn og mig. Både i forhold til sagsbehandlingstiden, ligesom problemet også har været deres håndtering af højkonfliktsager. På den ene side gik der 9 uger, før Familieretshuset bare forholdt sig til, at jeg søgte om samvær, indtil det afviste samværet. Det skete efter, at min ekskone fremsatte en række falske påstande og samtidig politianmeldte mig. 

– Først omkring 17 uger efter min ansøgning fik jeg et møde med Familieretshuset, hvor de hurtigt fandt ud af, at påstandene min ekskone havde fremsat var forkerte. Politiet vendte også tilbage og fortalte, at beskyldningerne var grundløse. Dermed var der gået omkring 3/4 år, hvor jeg ikke havde set mine to børn.

 

Familieretshuset var et helt år om at fastsætte samvær 

Ifølge Andreas har problemet i høj grad været sagsbehandlingstiden hos Familieretshuset, samt dets passivitet over for morens manglende samarbejdsvillighed :

– Familieretshuset valgte at sige, at jeg skulle have overvåget samvær med mine døtre, hvilket de så besluttede. Der gik et halvt år inden det overhovedet skete og efterfølgende yderligere flere måneder, før samværet faktisk blev fastsat. Det lykkedes så heller ikke, fordi min ekskone kom med en masse forskellige undskyldninger, for at det ikke skulle ske. Det selvom hun flere gange fik at vide fra blandt andet Familieretshuset, at det er hendes ansvar, at samværet bliver gennemført så børnene ser begge deres forældre. 

– Reelt sker der ikke andet, end en reprimande fra Familieretshuset. Samtidig skulle hun have haft tvangsbøder, men beslutningen om det har hun kæret.

 

Ifølge Andreas har kombinationen af Familieretshusets manglende indgreb og ekskonens benspænd gjort, at han kun i meget begrænset omfang har set sine døtre :

– Jeg har nået at se min yngste datter maksimalt tre gange, og det har været af fem minutters varighed. Familieretshuset endte med at indsende en underretning, fordi min ekskone ikke ville samarbejde. Familieretshuset var stærkt bekymret for hendes evne til at adskille egne følelser fra børnenes, og at børnene som konsekvens deraf ikke kom til at se mig.

 

Familieretshuset har for længst givet op

De mange problemer har gjort, at det nu bliver op til domstolene at tage stilling :

– Jeg skal i retten indenfor de nærmeste uger. Familieretshuset har kastet håndklædet i ringen og siger, at de ikke kan gøre mere nu. Det har de været to år om at finde ud af, så nu skal retten tage stilling til forældremyndigheden over børnene. Eksempelvis om den skal være delt, eller om min ekskone eller jeg skal have den selv.

Familieretshuset har overfor Journalista.dk ikke ønsket at svare på, hvorfor der ikke er sket overholdelse af forskellige svarfrister i Andreas’ sag. I stedet er det i en email kun vendt tilbage med generelle betragtninger omkring kravene til sagsbehandlingsforløb :

– Når vi skal træffe en afgørelse eller tilrettelægge et sagsbehandlingsforløb, skal det altid ske ud fra en vurdering af barnets bedste på baggrund af alle de oplysninger, som vi er bekendt med på det givne tidspunkt. Hvis der ligger en politianmeldelse bliver den taget med i vurderingen sammen med fx oplysninger fra skole eller institution.

På Journalista.dk har vi kontaktet såvel Andreas’ ekskone som hendes advokat, for at forholde dem hans kritik.

Men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

 

Håber at retten vil varetage pigernes ve og vel

Den københavnske far fortæller samtidig, at han de seneste to år har forfulgt sin sag, hvilket er noget som ifølge ham, langt fra er alle fædre, der har mulighed for. Der er gået to år uden reel kontakt til børnene, hvorfor morens modstand mod ham, nu er blevet til virkelighed for børnene. Han håber derfor, at retten vil varetage hans børns ve og vel og sikre samvær og en faderrolle i deres liv, når systemet hidtil ikke har kunnet hjælpe dem.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*