Tabte i Pressenævnet: Troede fejlagtigt på kilde

Del artiklen her:

Selv normalt troværdige kilder kan vise sig at tage fejl, hvilket kan medføre problemer i Pressenævnet. Det måtte BT-journalisten Andreas Karker sande, da han dækkede et 1. maj-arrangement i Fælledparken.

Hvad er de væsentligste årsager til, at Pressenævnet udtaler kritik af en artikel fra et statsligt eller statsstøttet medie efter det anses for at have overtrådt reglerne om god presseskik? Hvilke medier er det som begår fejlene, hvem er journalisterne bag – og har det overhovedet nogle negative konsekvenser for de involverede, at reglerne ifølge Pressenævnet overtrædes? Det har vi her på Journalista.dk gennemgået i en artikelserie, hvor vi derfor har fjernet den anonymitet, som ellers gælder for de implicerede journalister i de kritiserede artikler.
Blandt de medier som de seneste 5 år har modtaget kritik af Pressenævnet er BT, hvilket eksempelvis var tilfældet da dets journalist Andreas Karker dækkede et 1. maj-arrangement i Fælledparken i København for sin arbejdsgiver. Her af fremgik det urigtigt, at en person blev anholdt efter et forsøg på at kravle op på scenen.
Overfor Journalista.dk oplyser Andreas Karker, at fejlen opstod i forbindelse med at han i lidt for høj grad troede på en kilde :
– Jeg viderebragte en oplysning fra en sædvanligvis troværdig kilde, som viste sig at være forkert. Avisen har betalt erstatning.
Samtidig oplyser han, at fejlens konsekvenser var til at overskue.
– Det havde ingen betydning for min karriere.

 

Andre artikler i serien om journalisters tilsidesættelser af de presseetiske regler

Her er journalisterne du skal passe på: Alle har tabt sager i Pressenævnet

Journalister taber igen og igen sager i Pressenævnet : Her er de ansvarlige medier – Ekstra Bladet den største synder

Chef for statsfinansieret gravercenter løb fra alle aftaler: Afslørede kildes identitet

Ligeglad med kravene: Store medier forsøger at skjule nederlag i Pressenævnet

Udokumenterede påstande og snyder myndigheder: Statslige og statsstøttede journalister laver fejl på fejl

Selv om sager vindes i Pressenævnet: Forkerte artikler bliver stående – og genbrugt som ”dokumentation”

Journalisternes blinde vinkel: Laver igen og igen samme presseetiske fejl

De ansvarsfrie: Tabte sager i Pressenævnet uden betydning for journalisternes karrierer

Dyb tavshed: Langt størstedelen af kritiserede journalister nægter at tale om deres fejl

Tavshed fra store medier: Nægter at tale om konsekvenser for ansvarlige journalister bag nederlag i Pressenævnet

Chefredaktør om nederlag i Pressenævnet: Journalistik er ikke matematik

Forkert person pludselig forbundet med møgsag – via billede

Kendte ikke reglerne: Medie troede ikke det kunne blive draget til ansvar

Journalister bag nederlag i Pressenævnet: Spørg en anden end mig

Tabte i Pressenævnet: Troede fejlagtigt på kilde

Ekstra Blads-journalist bag kritiseret artikel: Jeg vil kun tale til baggrund

Ansvarlig journalist: Den blev vist strammet vist for meget

TV2-vært om tabt sag i Pressenævnet: Peace and love

Journalist kritiseret af Pressenævnet til modangreb: Du behøver ikke at ringe til mig

Uforbeholden undskyldning fra kritiserede journalister: Vi begik en beklagelig fejl

De presseetiske regler: Her er de vigtigste krav der skal overholdes – og hvad Pressenævnet kan gøre

Derfor fjerner vi journalisternes anonymitet i Pressenævnet – og sådan gjorde vi

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*