I direkte forlængelse af sagen om millioner af skattekroner byrådsmedlemmerne i Varde Kommune ulovligt har udbetalt til sig selv og hinanden, har den socialdemokratiske spidskandidat til næste års byrådsvalg og nuværende 1. viceborgmester Søren Laulund pludselig trukket sig – få timer efter han fik en mail fra Journalista.dk.
– Jeg stopper.
Sådan lød det i går fra Søren Laulund, 1. viceborgmester i Varde Kommune, efter at den nuværende 1. viceborgmester og hidtidige spidskandidat for Socialdemokratiet til næste års kommunalvalg, pludselig fandt det vigtigere at fokusere på andre ting end politik. I sine officielle udmeldinger lød forklaringen i høj grad på, at han nu ville fokusere på at været blevet bedstefar.
Den overraskende melding kom i direkte forbindelse af, at vi på Journalista.dk tirsdag aften kontaktede ham per email. Det for at høre om han faktisk havde betalt et større beløb tilbage i forbindelse med den såkaldte Vederlagssag, som han ifølge en intern email Journalista.dk havde lovet.
En email Journalista.dk havde fået adgang til i samarbejde med Tommy Søndergaard.
En udmelding om at ville betale sin andel af ulovlighederne tilbage, som Søren Laulund ellers igen og igen har oplyst, han ikke ville. Det ud fra en officiel forklaring om, at han ikke mente at have gjort noget forkert.
Søren Laulund er blandt de mange byrådsmedlemmer i Varde Kommune, som de seneste år har udbetalt over 1 million skattekroner til sig selv og hinanden. Det for at agere ferieafløsere for hinanden, selv om andre i forvejen blev betalt for opgaven.
Endda uanset om byrådsmedlemmerne faktisk arbejdede i ferieperioderne, eller om de som socialdemokraten Finn Ladegaard, var taget på campingferie.
Andre artikler om Vederlagssagen fra Varde Kommune
Viceborgmester fuskede med skatteyderbetalte vederlag: Vil betale sin andel tilbage – måske
Byrådsmedlem på campingferie mens han påstod at arbejde som ferieafløser – og blev aflønnet ulovligt
Ulovlig løn til viceborgmester har stået på i årevis: Har scoret over 200.000 kroner
17 byrådsmedlemmer har givet sig selv og hinanden ulovlige vederlag for 1 million kroner – mindst
Dyb tavshed: Byrådsmedlemmer nægter at tale om ulovlig aflønning i millionklassen de gav sig selv
Viceborgmester scorede igen og igen ulovlig løn fra kommune – som ikke kræver den tilbage
Betalte ulovligt viceborgmester for ferieafløsning: Men borgmester holdt ikke ferie
Dyb tavshed: Byråd nægter at fortælle om viceborgmester skal betale ulovlig løn tilbage
Vær den første til at kommentere