Viceborgmester fuskede med vederlag – med fuld opbakning fra hele sin byrådsgruppe

Del artiklen her:

De konservative byrådsmedlemmer i Varde Kommune bakkede fuldt ud op om, at deres gruppeformand Steen Holm Iversen ulovligt modtog betaling for at udføre arbejde, andre i forvejen blev betalt for af skatteyderne.

Den forgangne uge stoppede Socialdemokratiets 1. viceborgmester i Varde Kommune Søren Laulund, der også var udpeget til partiets borgmesterkandidat til næste års kommunalvalg, pludselig i politik. Ifølge lokalpolitikeren selv skyldtes det, at han næsten lige så pludseligt fandt det nødvendigt at fokusere på andre ting i livet – eksempelvis et barnebarn.

Afskeden med politik skete dog kun ganske få timer efter, at Journalista.dk i samarbejde med Tommy Søndergaard kunne dokumentere Søren Laulunds erkendelse af at have sikret sig ulovlig aflønning. Det uanset at han ellers igen og igen havde påstået, at dette ikke havde været tilfældet.

Det i forbindelse med den såkaldte Vederlagssag, der bygger på at byrådsmedlemmerne i den vestjyske kommune i en årrække har aflønnet sig selv og hinanden i strid med reglerne. Det ved at få udbetalt løn i form af vederlag for at ferieafløse hinanden, uanset at andre i forvejen blev betalt for at gøre præcis det samme.

Det endda uanset, om ferieafløseren faktisk arbejdede som dét eller selv var på ferieeller om byrådskollegaen der skulle afløses, reelt holdt ferie. Ligesom det heller ikke spillede den store rolle, at Varde Kommune forud for store udbetalinger var bekendt med og havde erkendt ulovlighederne.

En del af de seneste problemer omkring de ulovlige aflønninger af byrådsmedlemmerne i Varde Kommune har været, at de i høj grad synes at have dækket over noget andet. Eksempelvis i forbindelse med, at Steen Holm Iversen ikke kunne blive aflønnet for at være formand for byfornyelsesprojekter i Blåvand og Vejers. For at kompensere den konservative lokalpolitiker, blev han i stedet betalt for at være ferieafløser for Venstre-borgmester Mads Sørensen. Eller sagt på en anden måde, så blev Steen Holm Iversen aflønnet for noget helt andet end dét, som han krævede betaling for – og ikke kunne få.

Forhold der fremgår af en email, som Journalista.dk i samarbejde med Tommy Søndergaard har fået aktindsigt i fra Varde Kommune.

Emailen blev afsendt den 7. maj i år fra Steen Holm Iversen til Mads Sørensen og Søren Laulund, hvor Steen Holm Iversen blandt andet skriver, at han skal genindtræde som formand for styregrupperne i byfornyelsesprojekter i Blåvand og Vejers, mens betalingen skal komme et helt andet sted fra :

– Steen Holm Iversen vikarierer for Mads Sørensen i en måned med henblik på at genstarte projekterne.

Således fremgår det af aftalen Steen Holm Iversen selv har skrevet, at han er klar over at betalingen for at være formand for de to byfornyelsesprojekter, skal komme fra at være ferieafløser for borgmester Mads Sørensen – uanset at de to ting ikke synes at have noget med hinanden at gøre. Ligesom det også må anses for at være særdeles markant, at andre i forvjen blev betalt for at være ferieafløser for Mads Sørensen.

Samtidig fremgår det af emailen den 7. maj i år fra Steen Holm Iversen til Mads Sørensen og Søren Laulund, at der ikke kun er fuld opbakning i den konservative byrådsgruppe til den ulovlige fremgangsmåde. Men også at det var et krav fra de andre konservative byrådsmedlemmer, at aftalen omkring aflønningen af Steen Holm Iversen blev fastslået skriftligt.

På Journalista.dk har vi kontaktet Steen Holm Iversen for at få oplyst, hvorfor han på den måde krævede betaling for at udføre frivilligt arbejde – via betaling for arbejde, som andre i forvejen udførte.

Men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Her kan du omvendt læse, hvad hans konservative byrådskollegaer mener om at blive taget til indtægt for hans ulovlige aflønning.

 

Andre artikler om Vederlagssagen fra Varde Kommune

Byrådsmedlem på campingferie mens han påstod at arbejde som ferieafløser – og blev aflønnet ulovligt

Viceborgmester fuskede med skatteyderbetalte vederlag: Vil betale sin andel tilbage – måske

Ulovlig løn til viceborgmester har stået på i årevis: Har scoret over 200.000 kroner

Kommune var advaret: Udbetalte alligevel ulovligt viceborgmester kæmpe løn – som nægtes tilbagebetalt

17 byrådsmedlemmer har givet sig selv og hinanden ulovlige vederlag for 1 million kroner – mindst

Kommunaldirektør ”frifandt” byråds ulovlige vederlag i millionklassen: Inddrog kun 20% af ulovlighederne

Dyb tavshed: Byrådsmedlemmer nægter at tale om ulovlig aflønning i millionklassen de gav sig selv

Viceborgmester scorede igen og igen ulovlig løn fra kommune – som ikke kræver den tilbage

Betalte ulovligt viceborgmester for ferieafløsning: Men borgmester holdt ikke ferie

Dyb tavshed: Byråd nægter at fortælle om viceborgmester skal betale ulovlig løn tilbage

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*