I den vigtigste målgruppe har 24syv langt færre lyttere end forgængeren Radio Loud. Det selv om stationens ledelse ellers lovede en stor stigning i lyttertallet, da den overtog sendetilladelsen omkring årsskiftet.
Da den skandaleramte Radio Loud blev overtaget af Berlingske og efterfølgende skiftede navn til 24syv, var det de helt store løfter, der var fremme fra den nyansatte programdirektør Simon Andersen. Til sin arbejdsgivers platforme udtalte han blandt andet, at målsætningen hurtigt var at nå op på 50.000 ugentlige lyttere. Samtidig fortalte han, at det var hans egen fremtid, der stod på spil i forhold til, om 24syv blev en succes eller ej.
24syv overtog i begyndelsen af januar i år sendefladen fra Radio Loud, hvilket samtidig betød en offensiv fra den relancerede radiostation. Eksempelvis ved ansættelsen af en lang række nye studieværter, ligesom der også skete tilpasning af de eksisterende programmer.
Læs også : Loud-direktør til Radio 24syv-fans : Hvornår lægger I jer ned og ruller rundt
Men bedømt på de første snart 9 måneder 24syv har været i luften, synes fremtiden at se særdeles mørk ud for Simon Andersen. Det efter lyttertallene den seneste tid langt fra har været, hvad han stillede skatteyderne i udsigt.
Stort set ingen lyttere i den væsentligste målgruppe
Tvært i mod har udviklingen de seneste uger gået i retningen af, at 24syv har færre lyttere, end hvad tilfældet var for Radio Loud på samme tidspunkt sidste år. Vel og mærke i målgruppen, som 24syvs udsendelser ligesom Radio Louds i høj grad skal være henvendt til, for at fastholde det årlige statstilskud på i størrelsesordenen 60 millioner kroner.
Læs også : Loud: Vi skal ringe til 200.000 for at finde 500 lyttere – og det koster millioner
Det i forhold til de 15-50 årige lyttere, hvor 24syv de seneste 4 uger ifølge Kantar Gallups såkaldte Radio-Meter, kun til sammen har haft 5.000 lyttere – eller hvad der svarer til i gennemsnit 1.250 per uge. Omvendt kunne Radio Loud i samme periode sidste år fremvise i alt 12.000 lyttere, hvilket i gennemsnit gav dem 3.000 lyttere per uge – og dermed over det dobbelte af det antal lyttere, som 24syv aktuelt kan fremvise.
På Journalista.dk har vi blandt andet andet spurgt Simon Andersen, hvad årsagen er til at 24syv under hans ledelse, langt fra har nået det lytterantal, som han stillede i udsigt omkring årsskiftet. I en kortfattet email lyder det fra programdirektøren : Vi og jeg gør vores bedste.
lad mig sige det på denne måde :
Radio24syv har været efter min mening det bedste tale radio overhoved nogen sinde i Danmark.
Politisk beslutning vedr.lukkning og udbud har været en svinestreg uden lige i danmarks historie.
Efterfølgende,har vi jo set hvad der er sket med Loud og 24syv.
Fy for satan !
Det var ventet når man “sjæler” det gamle 24syvs logo.