En væsentlig indtægtskilde for Lisberth Zornig Andersen og hendes firma Huset Zornig, er at skrive rapporter for det offentlige. Men selv om betalingen er ganske fornuftig, kan det være svært for den højt profilerede fattigdomsbekæmper at blive færdig til tiden.
– I de allermest forfærdelige sager, hvor familierne er allermest lukkede, har de sociale myndigheder ikke brugt deres handlemuligheder for at komme de her mennesker til undsætning.
På blandt andet denne måde fremlagde Lisbeth Zornig Andersen overfor Ekstra Bladet tilbage i 2014 den rapport, som hendes virksomhed Huset Zornig netop havde fremlagt om de såkaldte nomadefamilier. Det vil sige familier som blandt andet er kendetegnet ved at flytte fra kommune til kommune, for på den måde at opnå bedre sociale vilkår – og også ofte for at undgå, at en tidligere hjemkommune griber ind overfor problemer i familien.
Læs også : Anderledes entreprenør : Har scoret millioner af skattekroner på foredrag om andres fattigdom
Men det var langt fra en billig oplevelse for skatteyderne, at Huset Zornig skrev rapporten om socialt udsatte familier, som flytter rundt i landet. Det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Socialministeriet, hvilket også afslører at konsulenthuset havde store problemer med at få gjort den dyre rapport færdig.
Så store at det var nødvendigt for ministeriet at rykke for færdiggørelsen.
31 arbejdsuger brugt på at skrive rapport
Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk, kostede det skatteyderne 398.112,50 kroner uden moms, eller 497.640,63 kroner inklusiv afgiften til staten, at få Huset Zornig til at skrive rapporten. En regning der overskred budgettet med 10.640,63 kroner, hvilket konsulenthuset i et brev til ministeriet oplyste, at man selv ville dække.
Læs også : Venstrefløjen kræver at alle andre skal ansætte udlændinge – men ansætter selv kun danskere
Bilagene viser samtidig, at Huset Zornig alt brugte 1.156,25 arbejdstimer på at skrive rapporten. Eller hvad der svarer til lidt over 31 arbejdsuger, for en almindelig lønmodtager med en 37 timers uge.
Af disse stod Lisbeth Zornig Andersen dog kun for de 136 selv, hvilket dog skete til den højeste timesats, som Huset Zornig kunne fakturere Socialministeriet – 625 kroner.
Rapport udsat flere måneder – efter rykker
For at Lisbeth Zornig Andersen & Co. overhovedet kunne sende en faktura til Socialministeriet, var det nødvendigt med flere udsættelser. Den første kom endda efter, at Socialministeriet måtte gøre Huset Zornig opmærksom på manglende fremsendelse af rapporten. Efterfølgende fremsendte Mikael Lindholm, gift med Lisbeth Zornig Andersen og en del af Huset Zornig, en anmodning om en forlængelse af projektet med 8-9 uger, hvilket blev accepteret fra ministeriet.
Læs også : Venstrefløjspartier ansætter kun danskere – men afviser bevidst at fravælge udlændinge
På samme måde som sin ægtefælle havde Mikael Lindholms arbejdskraft en værdi af 625 kroner i timen for Huset Zornig, ligesom han også kunne skrive et fornuftigt antal timer på fakturaen til Socialministeriet. Således kostede det i sig selv skatteyderne 103.125 kroner, at han brugte 165 timer på at arbejde på rapporten om nomadefamilier.
Håber da ikke at rapporten er så fuld af stave- og grammatikfejl som ovenstående brev. Fra en mand med en timeløn på 625 kr … suk …
Havde ministeriet afsat 250.000 kr. var rapporten sikkert også blevet lavet, men da der var blevet bevilget 500.000 kr., blev regningen naturligvis derefter, og sidst, men ikke mindst, hvad fik skatteyderne til gengæld: En kritisk rapport skrevet af den indvandrepositive Lisbeth Zornig?
Tidligere minister Annette Vilhelmsen: Her er en million…