Selv om Pressenævnet har til opgave at føre tilsyn med og sanktionere de danske medier, synes deres afgørelser i bedste fald at have en særdeles begrænset betydning for, om de ansvarlige journalister kan fortsætte indenfor professionen.
Denne sommer var store skiftedag for Simon Andersen, der efter at have stået i spidsen for 24syv, som indtil Berlingske Medias overtagelse hed Radio Loud, startede som graverjournalist hos Berlingske. Et skifte der ikke kun må anses for markant, fordi han dermed gik fra at være topchef på en statsfinansieret radiokanal til igen at være menig journalist. Men også fordi Simon Andersen i dén grad var udsat for kritik i forbindelse med den såkaldte Samsam-sag, da han ifølge sine kritikere langt fra havde ageret professionelt.
Lige som det i det hele taget må anses for markant, at han stadig er en del af den journalistiske profession, efter han tilbage i 1999 under sin tid på Jyllands-Posten stod bag en grundløs beskyldning om, at en politibetjent havde udnyttet en prostitueret seksuelt. Uanset at beskyldningerne var uden hold i virkeligheden, mistede betjenten sit job – for samtidig at blive langvarigt og alvorligt sygemeldt.
Artiklerne om politibetjenten og den prostituerede, skrev Simon Andersen sammen med Mikkel Hertz – der efterfølgende gjorde karriere på statsmediet TV2, for her at i en årrække at blive nyhedsdirektør for TV2 News.
Men selv om Simon Andersen og til dels Mikkel Hertz må anses for at være de mere ekstreme eksempler på manglende ansættelsesmæssige konsekvenser for afgørende fejl, synes der at tegne sig et billede af en journalistisk profession, hvor selv klart tabte afgørelser i Pressenævnet ikke har den store betydning for fremtidig ansættelse.
Det kan fx ses ud af den undersøgelse af nævnets afgørelser, som vi frem til og med tirsdag i næste uge offentliggør de sidste dele af på Journalista.dk. Her har vi gennemgået alle afgørelser, som Pressenævnet har afsagt igennem de 5 seneste år.
Det for ikke kun at finde frem til navnene på journalisterne, som har haft deres såkaldte bylines på artiklerne, Pressenævnet har udtalt kritik af. Men også for at finde frem til om de ansvarlige journalister stadig er ansat på store medier, eller om det har været nødvendigt for dem at finde andre græsgange.
Andre artikler om undersøgelsen om kendelser i Pressenævnet – og konsekvenserne for de kritiserede journalister
Her er journalisterne du skal passe på: Alle har tabt sager i Pressenævnet
Chef for statsfinansieret gravercenter løb fra alle aftaler: Afslørede kildes identitet
Ligeglad med kravene: Store medier forsøger at skjule nederlag i Pressenævnet
Journalisternes blinde vinkel: Laver igen og igen samme presseetiske fejl
De ansvarsfrie: Tabte sager i Pressenævnet uden betydning for journalisternes karrierer
Dyb tavshed: Langt størstedelen af kritiserede journalister nægter at tale om deres fejl
Chefredaktør om nederlag i Pressenævnet: Journalistik er ikke matematik
Forkert person pludselig forbundet med møgsag – via billede
Kendte ikke reglerne: Medie troede ikke det kunne blive draget til ansvar
Journalister bag nederlag i Pressenævnet: Spørg en anden end mig
Tabte i Pressenævnet: Troede fejlagtigt på kilde
Ekstra Blads-journalist bag kritiseret artikel: Jeg vil kun tale til baggrund
Ansvarlig journalist: Den blev vist strammet vist for meget
TV2-vært om tabt sag i Pressenævnet: Peace and love
Journalist kritiseret af Pressenævnet til modangreb: Du behøver ikke at ringe til mig
Uforbeholden undskyldning fra kritiserede journalister: Vi begik en beklagelig fejl
De presseetiske regler: Her er de vigtigste krav der skal overholdes – og hvad Pressenævnet kan gøre
Derfor fjerner vi journalisternes anonymitet i Pressenævnet – og sådan gjorde vi
Vær den første til at kommentere