Ifølge Søhøjskolens ledelse synes det vigtigere at tage hensyn til en formodet deltager i et overfald med kniv, machete og økse på en togstation, end de andre elever på hans skole i Ølstykke.
– Han er blevet stukket med forskellige stikvåben.
Sådan lød det fra David Buch, vagtchef ved Nordsjællands Politi, da han i begyndelsen af i år gjorde status i forhold til et overfald, der netop havde kostet tre drenge på mellem 15 og 17 år to ugers varetægtsfængsling. Det overfor statsmediet TV2 Kosmopol, der samtidig kunne berette at angrebet skulle være sket med både kniv, machete og økse – på en togstation. Det mod en 26 årig mand, som forud for overfaldet skulle være kommet op og skændes med gruppen af 15-17 årige drenge.
Men efter at være blevet løsladt fra sin varetægtsfængsling, er en af drengene vendt tilbage til sin 9. klasse på Søhøjskolen i Egedal Kommune på den københavnske vestegn.
I forbindelse med sin tilbagevenden, skrev hans forældre et opslag på Aula, som Journalista.dk har fået adgang til. I opslaget, der ikke nævner offeret med ét eneste ord, forsøger forældrene at mane en tilsyneladende udbredt utryghed blandt skolens andre forældre og elever til jorden. Det blandt andet ved at skrive, at han har været igennem en ”hård periode”, som har medført ”alvorlige snakke med politi, skole og SSP”. Samtidig fortæller forældrene, at de har haft en ”alvorlig snak” med deres søn om hans deltagelse i det formodede overfald på togstationen.
Af opslaget fremgår desuden, at forældrene ikke mener at drengen uanset sin historik, skulle udgøre nogen fare for sine omgivelser. I stedet opfordrer man til, at alle på skolen vil være gode venner med ham.
En tilgang til tingene, som ifølge Journalista.dks oplysninger også er blevet udtrykt af skolens ledelse overfor en række forældre. Det uanset frustationen over, at deres børn skal dele skolegang med en dreng, som risikere en langvarig fængselsstraf for et overfald med forskellige former for våben.
På Journalista.dk har vi kontaktet Søhøjskolen for at få oplyst, hvorfor man tilsyneladende ikke for alvor tager bekymringerne fra forældre og elever alvorligt.
Skolen har ikke selv ønsket at besvare henvendelsen, men har i stedet overladt det til Egedal Kommunes kommunikationsafdeling.
I en kort email fra pressekonsulenten Christian Frederik Mortensen til Journalista.dk lyder det, at man ikke ønsker at kommentere på den konkrete personsag.
Vær den første til at kommentere