Blandt Danmarks absolut bedst lønnede universitetsansatte er Bent Krakauer Flyvbjerg, som sidste år havde en samlet indtjening på over 2 millioner kroner – men det var ikke arbejdsgiveren, der betalte gildet.
Bent Krakauer Flyvbjerg er formentligt ikke en professor, hvis navn siger den brede offentlighed ret meget. Det uanset at han siden opnåelsen af titlen som dr. techn. tilbage i 1991, har arbejdet på flere universiteter i ind- og udland.
Det med udgangspunkt i forskningen indenfor store anlægsingsinvesteringer, hvilket eksempelvis i 2024 er kommet til udtryk i form af bogen ”Få store ting gjort. Forskellen mellems ucces og fiasko i alle slags projekter”, som blev udgivet hos Dansk Psykologisk Forlag.
Bent Krakauer Flyvbjerg vendte i 2021 tilbage til Danmark, hvilket skete via et professorat betalt af Villum Kann Rasmussen-fonden. En fond navngivet efter erhvervsmanden og civilingeniøren, der grundlagde Velux-koncernen.
Villum Kann Rasmussen-fondens sponsorat af Bent Krakauer Flyvbjerg løb i 2023 ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk hos IT-Universitet, op i 2.163.180 kroner. Det når der ikke kun sker medregning af bruttolønnen, men også arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger og bonusser.
Dermed var han sidste år den næst højest lønnede ansatte på de danske universiteter, da han kun blev overgået af Nikolaj Malchow-Møller fra CBS.
Andre artikler om lønningerne på de danske universiteter
Lønfest på universiteterne: 585 med millionlønninger – her er de og deres lønninger
Rektor stoppede frivilligt på CBS: Scorede alligevel gyldent håndtryk
Vær den første til at kommentere