Lønfesten fortsætter på DR: SoMe-mand scorer årsløn tæt på 700.000 kroner

Del artiklen her:

Danmarks Radio fortsætter med at udbetale lønninger, som der reelt ikke synes at være private medier, der kan konkurrere med.

– Økonomien gør at vi endnu engang er nødt til at fyre og skære ned.

Sådan lød det tidligere på måneden fra Jysk-Fynske Medier, der står bag en lang række af de største private danske medier udenfor København. Det i form af eksempelvis Aarhus Stiftstidende, Vejle Amts Folkeblad, Avisen Danmark og Fyens Stiftstidende – og radiostationer som Classic FM og Radio4.

En melding der ikke kun er normal fra Jysk-Fynske Medier, men også Danmarks andre tilbageværende private medier, som igen og igen melder ud om afskedigelsesrunder. Det har omvendt også gjort, at de i stadigt stigende grad er blevet afhængig af statsstøtten, der kommer til udbetaling via de forskellige mediestøtteordninger.

Helt anderledes forholder det sig hos statsejede og skatteyderfinansierede Danmarks Radio, hvor der på det nærmeste bliver holdt løn- og ansættelsesfest. Ikke kun for højtstående medarbejdere som den afgående generaldirektør Maria Rørbye Rønn, men også lavere placerede embedsmænd på statsmediet. Det i en grad, så der reelt ikke længere synes at være nogle private medier, der i forhold til aflønning kan konkurrere med statslige Danmarks Radio.

Det kan eksempelvis ses i forhold til Jakob Skov Jakobsen, der netop er blevet ansat som såkaldt videoredaktør på DR. Det i forhold til at lave de små videoindslag målrettet sociale medier, der typisk omtales som reels.

Det sker ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Danmarks Radio til en årlig bruttoløn på 608.908 kroner. Hertil kommer arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger der gør, at Jakob Skov Jakobsen for fremtiden kan se frem til en årlig samlet skatteyderbetalt indtjening på lige omkring de 700.000 kroner.

 

Andre artikler om Danmarks Radio

Lønfesten fortsætter på DR: Nyansat mellemleder scorer årsløn på over 800.000 kroner

DR søger ny generaldirektør: Kan se frem til løn langt over 4 millioner kroner om året

DR-chef fyret efter skandaledokumentar: Scorer gyldent håndtryk på flere millioner kroner

DR ansætter igen-igen en mellemleder: Denne gang til årsløn på 715.000 kroner

Lønfesten fortsætter på DR : Menige nyansatte journalister tjener nu 630.000 kroner om året

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*