Alvolig advarsel fra revisor: Landskendt minigolfbane kæmper med massiv gæld

Del artiklen her:

På trods af det meget store fokus fra både landsdækkende og lokale medier, er økonomien langt fra gylden bag minigolfbanen, der blev landskendt i TV2-dokumentaren ”Naboen fra Helvede”.

Livedækning fra landsdækkende medier som Ekstra Bladet og BT – og fra lokalmediet Sjællandske.

Det var tilfældet torsdag i den forgangne uge, da Minigolfparken for første gang i år slog dørene op. Det i forlængelse af TV2-dokumentaren Naboen fra Helvede, som skildrer nabostriden mellem minigolfbanen og dens nabo. En konflikt som startede med at blive dækket af Sjællandske, hvilket medførte stor opmærksomhed i området omkring Højby tæt på Nykøbing Sjælland, hvor minigolfbanen ligger placeret.

Men som det fremgår af det senest offentliggjorte årsregnskab, som blev udsendt i marts måned i forlængelse af selskabets generalforsamling, har den store opmærksom ikke kunne aflæses på økonomien. Således fastslår 2023/2024-regnskabet for Minigolfparken ApS, at revisoren tager forbeholdet going concern. Et udtryk der i henhold til Årsregnskabslovens §13 skal anføres, når de økonomiske advarselslamper lyser.

Årsagen til brugen af udtrykket i Minigolfparken ApS’ seneste regnskab er gældsforpligtelserne, som hænger over selskabet. Således skal det indenfor det kommende år betale 587.875 kroner tilbage til långivere, hvilket skal ses i sammenhæng med, at selskabet i 2023/2024 havde en såkaldt bruttofortjeneste på 1.514.463 kroner – og blot afsluttede regnskabsåret med et overskud på 71.045 kroner. Det efter at 2022/2023-regnskabet viste et samlet underskud på 286.973 kroner – efter at have haft en bruttofortjeneste på 677.290 kroner.

Samtidig fastslår 2023/2024-regnskabet, at Minigolfparken ApS har en samlet gæld på 5.457.708 kroner. Eller hvad der svarer til, at gælden er 3-4 gange større end omsætningen det seneste regnskabsår.

 

Andre artikler om Naboen fra Helvede

Embedsmand håner borger hvis sager hans afdeling behandler: Smukke – dine malerier er grimme

Afsløring: Minigolfbanen fra Naboen fra Helvede har aldrig ansøgt om en byggetilladelse – kommunen tilbageviser oplysninger i dokumentar

Landskendt minigolfbane opført uden tilladelser – som dens ledelse anser for nødvendige

Naboen fra Helvede: Andre naboer kom også med indsigelser – og anså tegninger for misvisende

Medie nægter at dække kommunes rolle i minigolfsag: Kommunen er storannoncør hos mediet

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*