De sidste dage af januar er traditionelt de hårdeste at komme igennem, når det handler om økonomi. Sådan var det tilsyneladende også for HOFORs direktør, da han lagde vejen forbi et københavnerværtshus.
– Alt det, vores virksomhed gør hver dag – ud i det alleryderste led – handler om at skabe bæredygtige byer. Samarbejde er en af grundstenene i HOFOR. Det gælder både samarbejde på tværs af kommuner, med branchen og vores kunder.
Sådan lyder en del af den omtale, som HOFOR giver af sig selv på sin hjemmeside. Et kommunalt selskab, der til sammen ejes af kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk. Således er en af opgaverne for HOFOR, at der i ejerkommunerne sker indsamling af spildevand, så det rengøres og efterfølgende anvendes til drikkevand.
Umiddelbart lyder det ikke som nogen branche, der forgylder sine ansatte. Men som aktindsigter opnået af Journalista.dk hos HOFOR viser, er det langt fra tilfældet. For direktøren hos det kommunale selskab tjener nemlig langt over, hvad eksempelvis Danmarks statsminister kan sætte ind på sin lønkonto.
Irish coffee og shots på skatteydernes regning
Samtidig viser de fremsendte bilag til Journalista.dk, at HOFORs direktør, Lars Therkildsen, indenfor de seneste år har opnået store lønstigninger, på trods af en årsløn på over 3.000.000 kroner. Fra 2016 til 2017 steg han således i runde tal 100.000 kroner i løn, når der sker medregning af de arbejdsgiverbetalte pensionsindbetaliger. Dermed nåede han op på en aflønning, som i 2017 samlet lød på 3.428.470 kroner.
Læs også : Lønfesten fortsætter på DR : Nyansat direktør får årsløn på 1.844.312 kroner
Dermed skulle man måske også tro, at Lars Therkildsen havde luft i budgettet, når det kom til at betale for barbesøg. Det var dog ikke tilfældet den 27. januar 2017, da han sammen med to forretningsforbindelser lagde vejen forbi et københavnsk værtshus.
Læs også : Odense Kommune brugte millioner på sponsorat af Superliga-hold – uden effekt
De indtog hver en irish coffee og et shot, som tilsammen kostede 360 kroner – hvilket blev betalt af skatteyderne.
Vær den første til at kommentere