P3-chef svarede med onanihenvisning på kritiske spørgsmål om hans ansættelse : ”Kører du dig selv af på en mandag formiddag?”

Del artiklen her:

Mathias Buch Jensens kontante afvisning kommer i forlængelse af, at han på kun to år er steget over 60.000 kroner i løn – for at udføre det samme arbejde.

På trods af at Danmarks Radio er et statsmedie, er det begrænset med åbenheden, når det handler om, hvordan ansættelserne foregår. Specielt i forhold til stillingerne på P3, hvor der de seneste år synes at have udviklet sig en praksis, hvor studieværter ansætter hinanden – vel og mærke ofte uden stillingerne bliver slået op.

Et forhold som vi på Journalista.dk blandt andet tilbage i 2017 kunne afdække i forbindelse med, at Danmarks Radio dengang var forholdsvist åbne i forhold til, hvordan ansættelsesprocedurer eller mangel af samme havde været. Siden er gennemsigtigheden hos statsmediet blev væsentligt mindre, men det har dog alligevel løbende været muligt for Journalista.dk, at få en vis form for overblik over, hvordan stillingerne på P3 er blevet besat.

Læs også : Afsløring: P3-stjerner ansætter hinanden – uden jobopslag

Således er det fremgået af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Danmarks Radio, at eksempelvis et helt morgenhold på P3 blev ansat, uden at der skete anvendelse af jobopslag. Stillingen blev heller ikke slået op, da den nu tidligere P3-vært Anders Stegger, blev ansat i mediehusets podcastafdeling. Det selv om der er tale om en stilling, som årligt står skatteyderne i 646.504 kroner.

 

P3-chef i lydoptagelse : ”Kører dig selv af på en mandag formiddag”

En aflønning en smule lavere, end hvad musikchefen på P3, Mathias Buch Jensen, modtager. Således viser aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Danmarks Radio, at journalisten i 2020 modtog en samlet aflønning på lige under 700.000 kroner. Det efter, at han indenfor blot to år, har sikret sig en lønforhøjelse på omkring 60.000 kroner om året.

Læs også : DR fortsætter ansættelserne af studieværter på P3 uden jobopslag : Helt morgenhold ansat i al hemmelighed – igen

Men da Journalista.dk kontaktede Mathias Buch Jensen for at høre om hvilken ansættelsesprocedure, han havde været igennem for at sikre sig sit vellønnede job, var det tydeligvis ikke noget, han havde den store lyst til at tale om. Som du kan høre ved at klikke på lydoptagelsen nedenfor, gik han i dén grad til angreb på et meget personlig måde.

Læs også : P3-vært forfremmet : DR nægter at fortælle af hvem – efter ansættelse uden jobopslag

Det ved at henvise til onani i sit svar, som lød :

– Kører (du, red.) dig selv af på en mandag formiddag.

Derved forsøgte Mathias Buch Jensen eksempelvis at undgå at svare på, om det havde været gode forbindelser til toppen hos Danmarks Radio, der havde givet ham den vellønnede stilling. Samt hvorfor at han indenfor kort tid, pludselig var steget markant i løn.

Danmarks Radios kommunikationsafdeling oplyser i en email til Journalista.dk, at man ikke har nogle kommentarer til udtalelserne fra Mathias Buch Jensen.

Del artiklen her:




1 Comment

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*