Pernille Skipper kæmper for betonsocialismen : Med husstandsindkomst på 1.584.208 kroner – og milliongevinst på boligspekulation

Folketingets pressefoto af Pernille Skipper (EL)
Del artiklen her:

Der synes at være særdeles langt fra de socialistiske paroler fra Pernille Skipper til hendes privatøkonomi, der i dén grad bærer præg af at bygge på kapitalismen.

– Er du kommunist?

Sådan lød et af spørgsmålene fra Kåre Quist, da studieværten på statsmediet Danmarks Radio op til Folketingsvalget i 2019 havde besøg af Pernille Skipper. Den daværende frontperson for det stærkt venstreorienterede Enhedslisten, der indtil for få år siden ifølge sit partiprogram, gik ind for en kommunistisk revolution.

Således måtte spørgsmålet anses for at være særdeles relevant til Pernille Skipper, der dog oplyste, at hun ikke anså sig selv for at være kommunist, men i stedet socialist. Uden dog at komme nærmere ind på, hvorfor hun eksempelvis ikke længere gik ind for en egentligt kommunistisk revolution, som den kendes fra lande som Venezuela.

Læs også : Borgmester stopper frivilligt : Alligevel millionær på sin fratrædelsesgodtgørelse

Men ser man nærmere på Pernille Skippers privatøkonomi, synes hun dog i dén grad at gå ind for kapitalismen. Det kan blandt andet ses på de ejendomsinvesteringer, som hun har nydt godt af – og den samlede indtægt, som den stærkt venstreorienterede politiker kan fremvise i sin husstand.

Lønforholdene for kommunikationsfolkene ansat i Udenrigsministeriet

 

Politikeren Pernille Skipper går ind for brandbeskatning på ejendomsgevinster – privatpersonen Pernille Skipper beholder overskuddet selv

Dette skyldes, at hun privat danner par med Oliver Routh Skov. Efter at have gjort karriere som journalist hos Danmarks Radio, er han i dag at finde i Udenrigsministeriet, hvor han har rang af pressechef.

En stilling han tiltrådte den 1. maj 2019, hvilket skete til en ganske fornuftig løn. For som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos ministeriet, havde Oliver Routh Skov i 2020 inklusiv arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger, en samlet indtjening på 769.908 kroner.

Læs også : Rejselysten sygeplejeformand : På USA-rejse til 2.5 millioner kroner sammen med sin næstformand – og Villy Søvndal og andre politikere

Eller hvad der svarer til en smule mindre end hans kone, hvis løn som Folketingsmedlem står skatteyderne i 814.301 kroner om året. Fra beløbet skal dog trækkes den såkaldte partiskat, som Enhedslistens Folketingsmedlemmer betaler til partiet. Omvendt får partiets Folketingsmedlemmer lov til at beholde en række skattefrie tillæg selv, uden at de skal deles med partiet.

Læs også : Lønfest på Loud : Redaktør scorer 558.250 kroner på at redigere ét program – hjemme fra privaten

Det gør at Pernille Skipper og Oliver Routh Skov til sammen har en årlig husstandsindkomst på 1.584.208 kroner. Hertil kommer at Pernille Skipper tidligere har scoret et millionbeløb på køb og salg af fast ejendom, efter at hun gjorde brug af den såkaldte Forældrekøbsordning. Vel og mærke en form for indtægt, Pernille Skipper som politiker ønsker skal brandbeskattes.

Men som hun altså beholdt for sig selv, da hun tilbage i 2013 solgte en lejlighed, hun havde overtaget på særdeles gunstige vilkår fra sin mor.

Del artiklen her:




2 Comments

  1. Ønsket om at fordele goderne er måske oprigtigt når man er folkevalgt,men systemet stagnerer og det er jo legalt at benytte sig af de muligheder der byder sig til man skal være super social idealist for at leve op til sine egen mål.

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*