Når en ægtefælle dør, kan den længstlevende så selv vælge, hvornår afdødes arvinger skal have udbetalt deres arv? Eller kræver det oprettelse af testamente?
Når den første ægtefælle dør, vil det ofte komme som en meget stor negativ overraskelse for den efterladte ægtefælle, at arvingerne efter den netop afdøde efter omstændighederne vil have krav på at få udbetalt deres arv. Et krav der kan komme i forlængelse af, at der skal ske opgørelse over hvilke aktiver og passiver både den afdøde og længstlevende ægtefælle havde. Det for at deres formuer kan deles, således at der efterfølgende kan ske udbetaling af arv til den afdødes arvinger.
For den længstlevende arving vil det ofte medfører en række store problemer, da det blandt andet kan blive nødvendigt for denne at købe afdødes arvinger ud, for at ægtefællen kan få lov til at blive boende i det, der tidligere var den fælles bolig. På samme måde som det også kan blive nødvendigt for den længstlevende at betale for at overtage en række af de andre værdier, vedkommende tidligere delte med sin afdøde ægtefælle.
Mange af de negative overraskelser kan dog undgås, hvis ægteparret opretter et såkaldt gensidigt testamente. Her i vil de eksempelvis kunne begunstige hinanden mest muligt, så det vil blive langt nemmere end ellers for den længstlevende at fortsætte med at bo i den tidligere fællesbolig.
Oprettelsen af gensidige testamenter er blandt de specialer, som udbydes af Juristkontoret. Det tager firmaets jurister kun 1.499 kroner inklusiv moms for, hvilket sker med prisgaranti.
Vær den første til at kommentere