Hvad vil det sige at få et arveforskud – og hvilke konsekvenser får det?
Det er på mange måder en klassisk situation : Et barn ønsker at købe et hus eller ny bil, men står og mangler penge til udbetalingen. Men for at give en hjælpende hånd, giver forældrene et arveforskud.
Men netop fordi der er tale om et arveforskud, får det en række konsekvenser. Først og fremmest at det skal modregnes i udbetalingerne, som modtageren får i sidste ende. Har en søn eksempelvis fået et arveforskud på 100.000 kroner og ender hans samlede arv på 300.000 kroner, skal han altså kun have udbetalt 200.000 kroner af forældrenes dødsbo.
For at der i juridisk forstand er tale om et arveforskud er det for det første afgørende, at det kan dokumenteres at der var tale om det – hvilket stiller et krav om skriftlighed. Samtidig er det reelt også et krav, at der er tale om en egentlig større udbetaling og eksempelvis ikke en traditionel fødselsdagsgave.
Juristkontoret har specialiseret sig i familieret, hvilket også vil sige forhold omkring arveforskud. Typisk opretter firmaets jurister aftaler om arveforskud i forlængelse af, at de udarbejder et skræddersyet testamente.
Vær den første til at kommentere