Danmarks Radio lovede, at de ville skære ned på et ekstravagant forbrug af taxaer. Men meget tyder på, at der har været langt fra ord til handling.
En af Danmarks Radios største tv-succeer gennem tiderne har været Taxa, som løb over skærmen i tre sæsoner i perioden mellem 1997 og 1999. En serie hvor Peter Gantzler, Pernille Højmark, Zlatko Buric og Jesper Lohmann arbejdede som taxachauffører, hvis hverdag var lidt ud over det sædvanlige.
Meget tyder på at Danmarks Radios manuskriftforfattere ikke har behøvet at hente deres inspiration fra den rene fiktion, for statens mediehus og dets medarbejdere har indenfor de seneste år i dén grad gjort brug af hyrevogne på licensbetalernes regning.
Således har Journalista.dk via aktindsigter tidligere kunnet dokumentere et markant forbrug i årene mellem 2011 og 2015 :
2011 : 5.658.079,23 kroner
2012 : 6.144.186,91 kroner
2013 : 6.483.135,63 kroner
2014 : 6.603.135,82 kroner
2015 : 5.874.986,90 kroner
I forbindelse med Journalista.dk’s afsløringer sidste efterår oplyste man fra Danmarks Radios side, at man ville skære ned på forbruget. Men nu viser nye aktindsigter, at det langt fra synes at være tilfældet.
For nye aktindsigter viser nemlig, at forbruget i 2016 meget har lignet det, som DR har haft de forudgående år.
Brugte næsten 6 millioner kroner på taxaer i 2016
Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk, måtte licensbetalerne punge ud med 5.739.350,92 kroner, for at DR-folkene og deres gæster kunne køre i taxa i 2016.
I en email til Journalista.dk oplyser Danmarks Radio, at det store forbrug dækker over en række områder i forbindelse med public-service-stationens drift :
– Det skal pointeres, at beløbene dækker over alle former for taxakørsel i DR-regi, herunder blandt andet også i forhold til DRs regionalradioer og distrikter. Der vil typisk være tale om transport i forbindelse med større produktioner, kørsel af medvirkende gæster i DRs programmer, transport af hastende dokumenter, transport af medarbejdere i forbindelse med eksterne møder m.m.
Forbruget af taxaer i perioden mellem 1. januar og 1. august 2017 udgjorde 2.444.017,29 kroner. Eller hvad der svarer til et månedligt forbrug på 349.145.32 kroner. Det betyder at Danmarks Radio i løbet af 2017, må forventes at køre i taxa for omkring 4.200.000 kroner.
Det på trods af at der er foretaget en række ændringer af DR-medarbejdernes overenskomster, så de ikke længere på samme måde som tidligere, har krav på gratis at blive fragtet frem og tilbage mellem hjemadressen og arbejdspladsen.
Der kan ikke spares en eneste krone mere, for så dør baby. 🙁
Øv hvor er vi til grin for de hovne, selvovervurderende skiderikker.
Man kan også se lidt positivt på det: DR har sparet 25% på taxaer med et pennestrøg uden nogen har mærket nogen forringelse. Så mangler det bare at samme evne til besparelse med ligeså stor succes rammer DRs øvrige 3.6 mia.kr. i forbrug. DR har jo bevist at der kan spares.
Mustafa har da forringet omsætningen med 25%.
De kan vel også tage tog og busser Frås
De kunne også købe en VW Up hver 3. dag for de taxature.
Stopper det frådseri med tvangslicensbetalernes penge aldrig?
Vi snakker altså om noget der ligner en promille af deres samlede budget – måske det ikke var der de skulle starte med at sætte ind. Og som det pointeres i artiklen – det drejer sig om gæster, møder og hastende dokumenter. Men ok – fremover kører de da bare i deres WV Up. finder en parkeringsplads og skulle interviewet trække ud betaler DR da selvfølgelig og P afgiften. Og skulle de ikke nå fem til interviewet kan de vel bare få et feed fra andre TV stationer. Tænk jer lige om….
OK, så du mener, at det er ligegyldigt, hvad man klatter penge væk til. Nogle millioner hist samt pist kan være ligegyldig?
Du er åbenbart blandt de personer der er bedøvende ligeglade med forbruget af andre folks penge. Hvis DR er så uundværlige som de selv tror og påstår, kan de vel klare sig på almindelige markedsvilkår.
Nej, det sker ikke, for så bliver de nødt til at sætte næring efter tæring og fyre halvdelen af alle de medarbejdere der render og hygger sig, sige nej til hestetransporter, betalte middagspauser, fri taxakørsel hjem fra nattevagter, receptioner, kulturarrangementer betalt af tvangslicensen osv osv., for ikke at tale om alle de penge de kunne spare, hvis de undlod at genudsende genudsendelserne.
Undskyld, tæring efter næring 😉
Kære Madsen og Sørensen.
Læs nu hvad der står i artiklen. Og nej jeg er IKKE ligeglad – jeg skrev blot at det måske ikke lige var der de burde starte med at spare. Vi snakker alt andet lige stadig kun om et beløb der er omkring en tusindedel af deres årlige budget. Nu ved jeg at taxibonerne ikke bare hænger i receptionen som en afrivningskalender til fri afbenyttelse. Jeg er ret sikker på at DR sagtens kan spare penge og SKAL. Og bevares det er da mange penge isoleret set – men det er det altså ikke ud fra det samlede budget. Men at falde ove en post der er relativt lille i det store regnskab og himle over det alene er lidt lavpandet journalistik i mine øjne. Og den kan sjovt nok aldrig reduceres til 0. Og Sørensen – sidst jeg kiggede kostede en WV up omkring 100000, hertil ikke lagt driftomkostninger det alene vil give en årlig pris på 12.000.000 i føkge dit ræsonnement. You do the math.
For min skyld kan DR bruge alle de penge de orker, også på andre ting der ikke har et vrinsk at gøre med programvirksomhed, bare jeg selv må bestemme om jeg vil betale til deres sindsyge overforbrug og vennetjenester.
Kulturministeren har f.eks fået 2 mill. for selv at sige op.
Ulrik Haagerups fik en tur til OL i Brasilien og boede på luksushotel, hvor han højst producerede eget affald som følge af diverse restaurationsindtagelser på tvangslicensbetalernes regning.
DR Sporten og DR Vejret flytter til Aarhus, ikke i et simpelt betonbyggeri ude ved motorvejen, men i det største luksusbyggeri der er set i Aarhus.
Promillerne løber altså op BrianB.
K.Sørensen. det var også det jeg skrev, altså det med promillerne – men da DR er en medievirksomhed som i høj grad er nødt til at invitere gæster ind i butikken for såkaldte ekspertudsagn kan den konto altså bare aldrig blive til et rundt 0.Men hvornår er det så ikke fråds? ved 3 millioner eller 2?Du kan bare ikke have en medievirksomhed af DR’s størrelse uden at der er et sådant forbrug. Politikkens hus er sjovt nok nogenlunde ligeså stor i omsætning. De får så ca 800 millioner om året i mediestøtte. Jeg tænker lidt de kører for nogenlunde det samme i taxa som DR. Jeg har dog ikke kontrolleret tallene…. Og alligevel falder en journalist over en tåbeligt lille, i den store sammenhæng, post på DR’s budget.
Lad mig sætte det lidt mere i relief og jeg holder mig for en god orden til runde tal. Den gennemsnitlige taxatur i København er 190kr (branchens egne tal) Årligt forventet forbrug 2017 er 4200000 det svarer til 22100 ture årligt eller 60 om dagen. Disse ture dækker over de føromtalte gæster, journalister der skal til et pressemøde eller ud og lave et interview, hasteforsendelser og ja medarbejdere der ikke lige kan nå hjem med det offentlige. Min harme går på at man har en eller anden populistisk journalist som falder over et beløb som han så lige kan harcelere over og dermed bringe dit og andres sind i kog. Men jeg mener at man lige skal se skoven for bar træer inden man kaster sig ud i kritikken. Her er den helt klart forfejlet. I den store sammenhæng….
Tak for din sober kommentar, men prøv lige at forholde dig til:
Kulturministeren har f.eks fået 2 mill. for selv at sige op.
Ulrik Haagerups fik en tur til OL i Brasilien og boede på luksushotel, hvor han højst producerede eget affald som følge af diverse restaurationsindtagelser på tvangslicensbetalernes regning.
DR Sporten og DR Vejret flytter til Aarhus, ikke i et simpelt betonbyggeri ude ved motorvejen, men i det største luksusbyggeri der er set i Aarhus.
Osv. osv. osv.
Den omtalte sag om taxa, har du helt ret i er lille, men set sammen med alle de andre småsager, så bliver det til trecifrede promiller.
Vi kan hurtigt blive enige om at der sandsynligvis herser en “syg” virksomhedskultur i DR men det er jo netop lige min pointe. Gå efter bolden i stedet. At sporten og vejret flytter til Århus var så en politisk beslutning, og her igen, gå efter bolden. Og som jeg skrev tidligere Jeg er ikke i tvivl om at DR kan og skal spare. men igen Gå efter bolden og ikke den “lille sag”
Vi kan finde utallige sager hvor politisk styrede organisationer har tabt sutten og er ude af trit med virkeligheden. Men igen – så er det jo det vi skal gå efter og ikke en, efter min mening, “nødvendig” driftsomkostning.
Der er jo også nogle som mener, at mange bække små, til sidst gør en stor å.
Hvis man er ligeglad med disse millioner, hvilke andre millioner er man så også ligelad med og hvor mange millioner skal man være ligeglad med?
Nu fik vi så indsigt i denne sag, men desværre er der nok tusinder andre vi ikke må få indblik i. Se det som et lille eksempel på, at vi skal holde DR op for et kritisk øje.
Knud – jeg har valgt at svare ovenfor.
En politisk beslutning, ja det er rigtigt, men DR har da selv besluttet at flytte ind i det mest luksuriøse og attraktive nybyggeri der findes på havnen i Aarhus. Er det ikke korrekt BrianB?
jojo ingen tvivl om det, men nu er vi tilbage til det med den tabte sut og virkelighedsfornemmelsen. Men det har stadig intet at gøre med at gå taxa amok. Den debat er stadig, i mine øjne, helt helt kørt af sporet og afmarcheret. Vi snakker stadig kun om, i gennemsnit, 60 taxaer om dagen. og husk på det er stadig en meget stor virksomhed som lever af at der af og til kommer gæster. Men igen – gå efter bolden og ikke manden.
Jeg tror langt hen af vejen at vi er enige – men midlet helliger ikke målet. Ingen tvivl om der er plads til forbedringer, også i DR, men at kaste sig over en driftskonto på et relativt lille beløb er altså ulødigt. I mine øjne.
I forbindelse med Journalista.dk’s afsløringer sidste efterår oplyste man fra Danmarks Radios side, at man ville skære ned på forbruget. Men nu viser nye aktindsigter, at det langt fra synes at være tilfældet.
Jeg må derfor konkludere, at selv DR ikke er enig i dit forsvar af DR’s taxaforbrug 🙂
Jeg tror DR er ganske tilfreds med mit forsvar af en driftskonto – i følge artikle og DR vil det forventede forbrug lande på 4,2 mill i år – alt andet lige er det da en reduktion på knap 25%. Men det tro da pokker med alle de genudsendelser 🙂
OK, vi tales ved om et år, og til den tid bør Journalista.dk nok se på, om de faldende taxaudgifter i stedet har medført et større forbrug af helikoptere og privatfly 🙂