Bor og arbejder i Schweiz med fast bijob i Italien – og højt lønnet fuldtidsjob som professor på Aalborg Universitet

Pressefoto fra Aalborg Universitet
Del artiklen her:

Samtidig med at en udenlandsk professor bor flere timers flyvning væk fra Aalborg og i sit nærområde har flere faste arbejdsopgaver inklusiv undervisning på et lokalt universitet oven i lignende opgaver i Italien, har han sikret sig store indtægter fra et fuldtidsjob på Aalborg Universitet.

Millionlønning for et fuldtidsjob som professor ved Aalborg Universitet samtidig med ansættelse i et højt profileret advokatfirma – hvor en del af arbejdet de seneste år har bestået i store sager ført for Højesteret.

Det kunne Journalista.dk afslører i går for en af nordjydernes højest profilerede juraprofessorer, men hans guldrandede ansættelse synes dog langt fra at være én, der nødvendigvis stikker afgørende ud på den nordjyske uddannelsesanstalt.

Således kan vi nu afslører at universitet i skikkelse af Lorenzo Massa har ansat en udenlandsk professor på fuld tid, selv om han bor i Schweiz – hvor han underviser på et lokalt universitet oven i opgaver for World Economic Forum. Oven i kommer forpligtelser for et italiensk universitet, hvor han ifølge sin åbne LinkedIN-profil også er fast ansat.

Alle steder er fokus på det såkaldte business-område.

Det er også tilfældet for Lorenzo Massas fuldtidsprofessorat på Aalborg Universitet, som de danske skatteydere betaler ham for at udføre. Det selv om at han altså er bosat flere tusindende kilometer væk fra den nordjyske hovedstad, ligesom hans andre arbejdsmæssige forpligtelser synes at umuliggøre, at han faktisk kan udfører arbejdsopgaver 37 timer om ugen for aalborgenserne.

Alligevel fremgår det af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Aalborg Universitet, at det lige netop er hvad Lorenzo Massa skulle være. Således oplyser universitetet i en email til Journalista.dk, at han er ansat 37 timer om ugen på Aalborg Universitet.

Det til en løn der inklusiv pensionsindbetalinger fra Aalborg Universitet, sidste år stod de danske skatteydere i 850.158 kroner.

 

Andre artikler om Aalborg Universitet

Millionløn til fuldtidsansat professor – som fører den ene Højesterets-sag efter den anden som advokat

Lovløst universitet: Optog masterstuderende på eliteuddannelse uden studentereksaminer

Aalborg Universitet betaler 1.062.500 kroner til Obama-arrangement – men så må det næsten også være med til at formulere spørgsmålene

Tre uger i luksusvilla i ferieparadis i sommerferien : Institutleder tog til Italien på universitets regning

Universitet brugte 200.000 kroner på konference : Arrangeret af skandaleramte professores mystiske forening uden cvr-nummer

Oplysning om undervisningstimer for Lorenzo Massa og Caserio Mateus
Jobopslag anvendt af Aalborg Universitet anvendt i forbindelse med ansættelsen af Lorenzo Massa
LinkedIN-profil for Lorenzo Massa

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*