En væsentlig begrænsning for flygtninge og indvandrere i forhold til at opnå dansk statsborgerskab er, at de skal kunne tale og skrive et fornuftigt dansk – men det krav vil Dansk Flygtningehjælp nu have fjernet.
Ønsket kommer i forlængelse af, at et stort antal bhutanesiske såkaldte kvoteflygtninge siden deres ankomst til Danmark for over et årti siden, har haft særdeles svært ved at opfylde kravene til at få først permanent opholdstilladelse i Danmark og efterfølgende dansk statsborgerskab.
Det i forhold til udfordringer med at kunne formulere sig fornuftigt på dansk både mundtligt og skriftligt.
Det skyldes i høj grad, at mange ankom til Danmark som analfabeter – hvilket efterfølgende adgang til den danske undervisningssektor ikke synes at have ændret afgørende på.
Ifølge Dansk Flygtningehjælp er den eneste måde at ændre på forholdene for de bhutanesiske flygtninge, som har status af statsløse, at der lempes på reglerne for at blive tildelt permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskab.
Forhold der fremgår af en anmodning om foretræde, som Dansk Flygtningehjælp netop har fremsendt til Folketingets Retsudvalg :
– Sprogkravene samt kravet om dokumentation for kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie lempes for statsløse ansøgere om dansk statsborgerskab, og som minimum for statsløse, som er anerkendte som flygtninge i Danmark.
Ifølge den i høj grad skatteyderfinansieret organisation kommer kravet, fordi det synes noget nær umuligt for langt størstedelen af de 845 bhutanesiske flygtninge at opfylde kravene :
– For de ældre statsløse bhutanesiske kvoteflygtninge på 40 år og opefter har manglende adgang til skolegang medført, at en meget stor gruppe er analfabeter. Selvom de gør deres bedste, vil det være så godt som umuligt for størstedelen af dem at bestå kravene til skriftligt og mundtlige danskkundskaber, som er en forudsætning for opnåelse af permanent opholdstilladelse og dermed også dansk indfødsret.
I kraft af at Dansk Flygtningehjælps forslag omfatter alle statsløse vil det eksempelvis betyde, at også palæstinensere vil kunne få lettere adgang til dansk statsborgerskab, hvis det gennemføres.
Andre artikler om flygtninge og indvandrere
Enlig mor tog børnene med tilbage til Somalia – med 600.000 kroner på lommen fra skatteyderne
Mens kommunen skærer ned : Tolke spinder guld på flygtningekrisen
Boligspekulant scorer kassen på Toftlunds flygtninge
Fattig kommune bruger millioner af kroner på 4-stjernet hotel til ukrainske flygtninge
Det bør være et ufravigeligt krav, at dem der ønsker at få et dansk statsborgerskab, de skal kunne læse, skrive og forstå dansk, og når vi giver folk et dansk statsborgerskab, så bør de første 10 år være på prøve, så statsborgerskabet uden videre kan inddrages, hvis den pågældende begår en lovovertrædelse.
går over for rødt er også en lovovertrædelse….blot en bemærkning for ordnens skyld .
Før mange år siden har jeg indsendt min ansøgning om dansk stadsborgerskab .Efterfølgende blev jeg inviteret til en samtale på lokal politistation.Vi har gennemgået en stak dokumenter og på denne måde har vi gennemført min “dansk prøve”
Jeg har selv taget nuværende dansk prøve på nettet,5-6 fejl med paratviden på max 10 min .
Jeg er enig med Niels i de første tre krav,dette er indlysende samt tilknytning til arbejdsmarked.
Det andet er retsplejeloven .
Hej Max, det store flertal af indfødte danskere præsterer faktisk, at gå gennem livet uden at de på noget tidspunkt har været i konflikt med lovgivningen.
Så nul kriminalitet er da ikke et urimeligt krav til de udlændinge, som gerne vil ha’ alle de fordele, der er forbundet med at være dansker.