Da Mette Frederiksen fik produceret en PR-video til brug for sin private Facebook-side, var det tilsyneladende ikke noget, man på nogen måde registrerede hos Statsministeriet.
– Det er et klokkeklart misbrug af embedsværket.
Så klar var meldingen fra Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, da han i december af Weekendavisen blev bedt om at kommentere på lovligheden af en video, som Mette Frederiksen havde fået produceret til sin private Facebook-profil. Produktionen var foretaget af de embedsmænd, der til dagligt arbejder for hjemmesiden Regeringen.dk, hvis fokus er at bringe artikler om først og fremmest ministrene.
Et væsentligt kritikpunkt fra andre af de eksperter Weekendavisen talte med i forbindelse med produktionen af Mette Frederiksens video, var samtidig at Socialdemokratiet, som var den formodede bestiller, derved misbrugte adgangen til embedsmandssystemet. Forstået på den måde at embedsmændene dårligt kunne sige nej til at producere en video for deres politiske chef, selv om embedsværket traditionelt set har været uafhængigt af skiftende regeringer.
Specielt fordi staben i og omkring Regeringen.dk, har deres udgangspunkt i Statsministeriet.
Statsministeriet : Ingen identificerede dokumenter
Når der har været tale om et så markant brug af de skatteyderfinansierede embedsmænd bag Regeringen.dk, skulle man måske umiddelbart tro, at det havde medført en omfattende kommunikation mellem Socialdemokratiet og Statsministeriet. Men bedømt på de tilbagemeldinger Journalista.dk har fået, synes dette langt fra at have været tilfældet.
Således har vi begæret aktindsigt i den korrespondance, der har været mellem Statsministeriet og andre dele af Mette Frederiksens bagland. Eksempelvis den kontakt, der forud for optagelsen af videoen var mellem Socialdemokratiets PR-afdeling og medarbejderne hos Regeringen.dk og dermed reelt Statsministeriet, der skulle optage og redigere Mette Frederiksens private Facebook-video.
Læs også : Mette Frederiksen skal have endnu en taleskriver – kollegaen tjener 900.000 kroner om året
Men fra ministeriet lyder det i en kortfattet email, at man ikke har kunnet finde nogle former for dokumentation for, hvad der præcist er foregået :
– Statsministeriet har ikke identificeret dokumenter, der er omfattet af din anmodning om aktindsigt.
Hvis en offentligt ansat tager så meget som en pakke printerpapir til 35 kroner med hjem, så er det bortvisningsgrund, for det er tyveri.
Mette Frederiksen har – så vidt det beskrives – brugt statslige midler til at lave gratis kampagne for sig selv. Reglerne er ret klare. Og jeg har svært ved at se andet end, at Mette Frederiksen har gjort sig tilgode med statslige midler på en måde, som ville være stangulovlig for enhver anden kandidat eller embedsmand.
Nu er der i Danmark meget stor tolerance over for Mette Frederiksen; langt større end den som medierne udviste over for både den tidligere såvel som den forrige (også socialdemokratiske) statsminister. Så Mette Frederiksen slipper nok godt fra det.
Men så kunne man da i det mindste forvente, at Staten opføres som sponsor for Mette Fredriksens valgkampagne på den lovpligtige anmeldelse af politiske sponsorbidrag, som enhver kandidat skal aflevere årligt.
Og så skal Mette Fredriksen vel også beskattes af værdien af den gratisydelse som hun har modtaget fra os alle som skatteydere.
For ellers er der sat en ny norm for, hvad regler betyder og ikke betyder, når bare man er Mette Frederiksen.
Med baggrund i Aktindsigt og Bønsings udtalelse, ligger det lige til højrebenet, at indgive anmeldelse til Politiet.
Måske nok; men folketingsmedlemmer har immunitet imod retsforfølgelse, med mindre ophæves af et flertal i Folketinget. Folketingsmedlemmer er dog ikke beskyttede imod politimæssig efterforskning. Og kun få i Danmark er fritagne fra at betale skat. Så hvis Skat vurderer at værdien er skattepligtig (og det er den vel?), så har Mette Frederiksen modtaget en lønfordel, som ikke er omfattet af lovgivning om de folkevalgtes aflønning.