Hos Danmarks Radio er der i disse måneder på det nærmeste lønfest, hvor chefer og mellemledere bliver ansat i stort antal. Også når statsmediet skiller sig af med uønskede medarbejdere, er det en dyr oplevelse for skatteyderne.
– Nikolai Thyssen, der hidtil har været chef for Event, har i forbindelse med organisationsændringen valgt at indgå en fratrædelsesaftale med DR.
Sådan lød det fra Thomas Falbe, chefredaktør i DR Nyheder, da han i slutningen af januar i år overfor Ekstra Bladet forklarede, hvorfor Nikolai Thyssen forlod sin stilling som chef for DR Nyheder. Det skyldtes ifølge Thomas Falbe, at der ikke længere var brug for en ansvarlig for Event og Udvikling hos Danmarks Radio, fordi stillingen blev nedlagt.
Omvendt kom Thomas Falbe ikke overfor Ekstra Bladet ind på, hvad det kostede det skatteyderfinansierede mediehus at skille sig af med Thyssen. Forhold der i stedet fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Danmarks Radio.
Årsløn på lige under millionen
I en email til Journalista.dk oplyser Danmarks Radios juridiske afdeling, DR Jura, at Nikolai Thyssen i forbindelse med sin afskedigelse, modtog tilsavn om hvad der må sidestilles med et gyldent håndtryk :
– Der er indgået en aftale med Nikolai Thyssen om, at han fratræder sin stilling i DR. I henhold til ansættelseskontrakten modtager han løn i sin 11 måneders opsigelsesperiode. Hvis/når der opnås passende anden stilling i opsigelsesperioden, gælder Funktionærlovens regler for modregning.
Læs også : Lønfesten fortsætter på statsmediet : DR giver ny mellemleder over 800.000 kroner i løn
Bliver det Nikolai Thyssens 2022-aflønning der bliver lagt til grund for det gyldne håndtryk, betyder det at han kan se frem til 904.094 kroner, når der sker medregning af arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger. Det skyldes at han sidste år, tjente lige under en million kroner.
Vær den første til at kommentere