DR-stjerner scorede kassen på milliondyr fattigdomskampagne

Danmarks Radio, DR

Del artiklen her:

Anført af DR-værter brugte Københavns Kommune millioner af kroner på en kampagne, som skulle hjælpe byens fattige med at føle sig anerkendt.

Michael Jeppesen, Trine Sick

– Alle københavnerne skal opleve, at de hører til og føler sig anerkendt og inkluderet i København og fattigdom må ikke stå i vejen for, at alle københavnere kan deltage i byens liv og lokaldemokratiske processer.

Sådan lyder en del af Københavns Kommunes beskrivelse af kampagnen Bland dig i byen, der løb af stablen i forbindelse med at hovedstaden ønskede at blive den mest inkluderende storby i 2015. Med kampagnen ønskede man fra socialdemokratiske Frank Jensens kommunes side blandt andet at sikre sig, at fattige indbyggere fik oplevelsen af at være en del af byen og dens udvikling. Et mål der også skulle opnås ved det, som man fra København Kommunes side omtalte som såkaldt interkulturel dialog.

Kampagner af den slags er langt fra billige, hvilket også fremgår af aktindsigter Journalista.dk har opnået hos Københavns Kommune. Aktindsigter der ikke kun fastslår, at de fattige måtte kigge langt efter de mange skattekroner, som blev anvendt for at få dem til at føle sig som en del af storbyen.

I stedet kunne den mere velbjærgede del af Danmark sikre sig en økonomisk saltvandsindsprøjtning.

Oversigt over Københavns Kommunes udgifter til Bland dig i byen-kampagnen

 

DR-stjerner producerede og kommunikerede inkluderende budskaber

Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk, løb Københavns Kommunes udgifter til kampagnen op i 1.998.792 kroner. Penge der med undtagelse af Foreningen Nydansker, der modtog 331.745 kroner, hovedsageligt gik til konsulentfirmaer, som blandt andet har specialiseret sig i kommunikation.

Et af dem stod for den største andel af kampagnens pulje, MUS.ST ApS/Kultureliten ApS, som modtog 527.300 kroner. Kultureliten ApS indehaves 100% af Michael Jeppesen, der i en årrække har været tilknyttet Danmarks Radio som blandt andet vært på DR2. I dag er navnet på hans selskab Kultureliten ApS dog meget retvisende, for det viser i seneste regnskabsår et overskud på 1.221.771 kroner. Hvilket er næsten identisk med resultatet i hans holdingselskab, som i det seneste regnskabsår har kunnet fremvise et overskud på 1.166.883 kroner.

Michael Jeppesen var dog langt fra den eneste DR-profil, som blev godt betalt for at arbejde på kampagnen om, at Københavns fattige ikke skulle føle sig ekskluderet. Således sikrede den tidligere studievært Trine Sick sig 19.000 kroner, for at arbejde på Bland dig i byen-kampagnen.

Seneste regnskaber for selskaberne Kultureliten ApS og tilhørende Michael Jeppesen

Del artiklen her:




2 Comments

  1. Kunne journalista.dk ikke undersøge hvorfor flere og flere radioprogrammer bliver produceret af private medieselskaber, fx. “Medieselskabet Kurt Strand”, der producerer programmer med Kurt Strand. Bliver det dyrere på den måde, dvs. mere i løn til Kurt Strand? Og benytter han DR´s faciliteter til produktionen?

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*