Roskilde kører med kæmpe underskud – men hyrer hær af integrationsmedarbejdere og 16-dobler tolkeudgifterne

Billede : Pixabay
Del artiklen her:

I 2016 var der udsigt til økonomisk smalhals i Roskilde. Alligevel havde kommunen ingen problemer med at finde hul i budgettet til integration af udlændinge, hvilket løb op i et stort tosifret millionbeløb.

Roskilde Kommune

– Alt er i spil. Der vil være ting, vi gør i dag, som vi ikke kan blive ved med at gøre.

Sådan lød det tilbage i 2016 fra Roskilde Kommunes borgmester, Joy Mogensen, overfor Sjællandske Medier i forbindelse med, at den sjællandske kommune lagde op til væsentlige besparelser. Ifølge socialdemokraten ville besparelserne ramme meget bredt, hvilket også ville sige indenfor børne- og ældreforvaltningerne, så målet om nedskæringer for omkring 140 millioner kroner om året kunne opnås.

I sidste ende blev det dog kun ved snakken hvilket skyldtes, at Joy Mogensen sammen med resten af byrådet besluttede at trække på reserverne, ved de kommende år at køre med store driftsunderskud. Ifølge budgetforliget for Roskilde Kommune indgået den 12. oktober 2016, lød underskuddet for 2017 på 32.4 millioner kroner. Et beløb der dog kun udgjorde omkring halvdelen af, hvad Roskilde Kommune i 2016 betalte i lønninger til medarbejdere, som var beskæftiget med integration.

Det fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Roskilde Kommune.

Roskilde Kommunes opgørelse over lønudgifter til integration i 2016

 

159 medarbejdere beskæftiget med integration

Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk, havde Roskilde Kommune i 2016 en stor del af sin arbejdsstyrke i form af årsværk, som var beskæftiget med integration af flygtninge, immigranter og indvandrere. Et stort antal medarbejdere som ifølge kommunen skyldtes, at integrationsarbejdet er ét, som udføres på tværs af forvaltningerne.

Således skriver Roskilde Kommune blandt andet til Journalista.dk, at en række forskellige forvaltningsområder i 2016 havde forskellige årsværk forbundet med integrationen. Således brugte forvaltningsområdet Social, Job og Sundhed 45.1 årsværk i 2016 til integration, men Skole og Børn gjorde brug af 114 årsværk – sammenlagt betød det, at Roskilde Kommune i 2016 gjorde brug af 159 årsværk til integration.

En indsats som langt fra var en billig oplevelse for skatteyderne, da aflønningen af de mange medarbejdere inklusiv arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger, samlet løb op i 54.393.110 kroner. Eller hvad der svarer til, at en integrationsmedarbejder i 2016 i gennemsnit kostede omkring 340.000 kroner om året.

Roskilde Kommunes tolkeudgifter i perioden 2012-2016

 

Millionfortagende fast leverandør af tolkeydelser

Ud over de 159 ansatte, har Roskilde Kommune også haft store udgifter til en anden del af integrationsarbejdet. For aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Roskilde Kommune viser nemlig, at regningen i dén grad været støt stigende indenfor de seneste år i forhold til tolkning.

Tilbage i 2012 lød den på 114.304 kroner og steg i 2013 til 174.325 kroner, inden tolkeudgifterne i 2014 endte på 362.127 kroner. Herefter eksploderede de i 2015 til 1.411.111 kroner, inden tolkene i 2016 sammenlagt stod skatteyderne i 1.920.306 kroner. Eller hvad der svarer til, at Roskilde Kommunes tolkeudgifter er blevet 16-doblet indenfor blot 5 år.

Hvor attraktiv en branche tolkning synes at have udviklet sig til, fremgår indirekte af listen over Roskilde Kommunes leverandører. Den største i 2016 var TOLKDANMARK ApS, der dette år hentede ordrer for 1.759.676 kroner i den sjællandske kommune. Et selskab som ifølge sit senest offentliggjorte regnskab havde en årsomsætning på 34.622.623 kroner og et overskud på 8.006.281 kroner – efter blandt andet at have udbetalt 24.258.184 kroner i lønninger til sine medarbejdere.

Senest offentliggjorte årsregnskab for TOLKDANMARK ApS

Del artiklen her:




2 Comments

  1. Man kan kun få det indtryk, at Roskilde Kommunes politiske flertal består af de skabsradikale/de politisk korrekte.
    De har jo fx også på nationalt plan i skiftende regeringer igangsat ikke mindre end 21 omfattende og omkostningstunge integrationsprojekter siden 1999.
    Og ikke ét eneste er lykkedes. Den nuværende regering har ikke desto mindre igangsat integrationsprojekt nr. 22 og 23, der begge p.t. ser ud til at lide samme skæbne.
    Kigger man i Danmarks Statistisk forskellige årgange af Indvandrere i Danmark vil man imidlertid kunne iagttage en foruroligende udvikling.
    Der er tale om et gigantisk politisk svigt støttet af berøringsangst hos sagsbehandlerne i kommunerne.
    Personer fra nogle håndfulde muslimske oprindelseslande har tilrettelagt en tilværelse i Danmark baseret på livslang offentlig forsørgelse. De er karakteriseret ved en meget lav erhvervsfrekvens og følgeligt en foruroligende høj andel i offentlig forsørgelse. Men ikke nok med det. “De” topper også i kriminalitetsstatistikkerne. Og værre endnu. Efterkommerne er endnu mere kriminelle end deres indvandrerforældre.
    For at sige det kort – der er for mange, der ikke ønsker at blive integreret i det danske samfund, men foretrækker en tilværelse i parallelsamfund.
    Indsatsen (også) i Roskilde peger derfor kun i en retning, hvis de pågældende kommer fra de nævnte geografiske områder: Det vil overvejende sandsynligt blot betyde mere af det samme!

    Det eneste lyspunkt er – at der er kommunalvalg om små 3 mdr. Her kan vælgerne så indvælge nogle nye politikere med mod, udsyn og handlekraft til at få løst problemet. Ellers bliver det jo blot til mere af det samme.

  2. GRATISTER

    Flere gratister? “Gratisterne” har logisk nok (bl.a.) økonomiske konsekvenser. (Og er resultatet af en fejlagtig ført udlændinge-/integrationspolitik gennem adskillige år).

    Fx 1) hævelse af pensionsalderen;
    2) Udhuling af folkepensionen (p.t. godt 8.000 kr. pr. år før skat); og 9.648 kr. til førtidspensionister før skat;
    3) Halvering af dagpengeperioden;
    4) Indførelse af kontanthjælpsloft…ja fortsæt selv.

    Men det mest tankevækkende er jo, at foruroligende mange stemmer på det samme (iflg. meningsmålingerne) – og får dermed flere gratister!
    Fx var der 65.000 ikke vestlige kvinder uden for arbejdsmarkedet i 2009. I 2018 er tallet vokset til 80.000. (Men også mænd fra visse oprindelseslande har en foruroligende lav erhvervsfrekvens). Ganske mange har endda tilrettelagt en tilværelse baseret på (livslang) offentlig forsørgelse. Og det koster jo.
    Straks opbremsning? ? Det blev der heller ikke noget af.
    Der kom endda flere asylansøgere og familiesammenførte til Danmark på 39 mdr. under “Løkke” og DF, end der gjorde under den tidligere Helle Thorning-Schmidts regeringsperiode på 45 mdr. Det er jo til at le over, hvis det ikke var så alvorligt.

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*