Det var lang fra altid at fokus var på det journalistiske indhold hos Aarhus Global Media, som netop er gået konkurs. En konkurs der kom efter et kaotisk forløb, hvor Radio- og TV-Nævnet ikke kun fratog det aarhusianske mediehus dets årlige milliontilskud – men også har krævet tilbagebetaling af et historisk højt beløb.
Så lang tid skulle der gå, før Radio- og TV-Nævnet for alvor reagerede på de afsløringer, som Journalista.dk offentliggjorde tilbage i 2021. Det blandt andet i forhold til, at mediehuset sikrede sig årlige milliontilskud fra statskassen via et stort antal foreninger, hvis reelle indhold i dén grad syntes til at overskue. Foreninger styret af Aarhus Global Medias daglige leder Rui Monteiro og hans på daværende tidspunkt hjemmeboende datter og gymnasieelev Franciska Monteiro, som nærmest på skift var bestyrelsesformand for foreningerne bag mediehuset.
Men her i foråret gik den ikke længere for Aarhus Global Media, efter at der ikke var blevet udbetalt løn til medarbejderne. I forlængelse her af blev Aarhus Global Media erklæret konkurs, hvilket dog først kom efter, at dyrt udstyr var blevet fjernet fra mediehuset og flyttet hjem til Rui Monteiro.
Bag historien gemmer sig også fortællingen om, at journalistikken for medarbejdere på Aarhus Global Media kunne spille en nærmest minimal rolle. Således fortæller en tidligere medarbejder i podcasten du kan høre øverst i denne artikel, at de ansatte ofte blev bedt om at ”malke” på det nærmeste hvad som helst.
Eksempelvis hvis Aarhus Global Media havde været ude til en koncert, kunne billederne derfra genbruges i det uendelige.
Andre artikler om Aarhus Global Media
Radio- og TV-Nævnet : Vi undersøger hvordan vi kunne skrive frem og tilbage med afdøde
Direktør i årtier for konkursramt multikulturel tv- og radiostation: Vi har aldrig haft en leder
Kort før konkurs: Dyrt udstyr fjernet fra multikulturelt mediehus – flyttet hjem til chefen
Kaos på multikulturel radio- og tv-station: Udbetaler ikke løn – og påstår at være gået konkurs
Vær den første til at kommentere