Dyb tavshed fra 385 ministerielle embedsmænd: Nægter at tale om deres millionløn

Del artiklen her:

De ledende medarbejdere med millionindtjening rundt om i landets ministerier, har ikke den store lyst til at kommentere på udmeldingerne fra deres faglige organisation om lave lønninger indenfor det offentlige.

En markant lønstigning tidligere på året til alle offentligt ansatte, uanset hvad aflønningen lød på forud for lønforhøjelsen.

Sådan blev konklusionen på de forhandlinger, som regeringen afsluttede i vinter med faglige organisationer som eksempelvis DJØF. Fagforeningen for samfundsvidenskabelige akademikere, ledere og studerende, der organiserer langt størstedelen af topfolkene rundt om i ministerierne.

En konklusion den siddende regering under ledelse af Mette Frederiksen tilsluttede sig, da den tilsyneladende købte præmissen præsenteret af faglige organisationer som DJØF om, at lønniveauet indenfor det offentlige havde brug for et alvorligt nøk op ad, for ikke at halte afgørende efter de privatansattes indtjening.

Men som det fremgår af en lønundersøgelse offentliggjort af Journalista.dk i går, synes der på afgørende punkter at være forskelle mellem udmeldingerne fra DJØF – og så de reelle lønforhold i ministerierne.

Som det fremgår af undersøgelsen, tjente mindst 385 ministerielle embedsmænd sidste år mindst 1 million kroner, når der sker medregning af såvel bruttolønnen, arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger som eventuelle bonusser.

Samtidig synes tommelfingerreglen at være, at den forventede samlede årlige indtjening for departementschefer står skatteyderne i 3 millioner kroner, mens afdelingschefer må nøjes med det halve.

Men de reelle lønforhold synes dog langt fra at være nogle, som de højt lønnede embedsmænd ønsker at forholde sig til overfor Journalista.dk. Det kan ses ved at vi har spurgt alle dem af de 385 embedsmænd ministerierne har udleveret emailadresser på, om de anser sig selv for at være lavt lønnede i forhold privatansatte.

Lige som embedsmændene heller ikke har ønsket at oplyse, om de anser deres nuværende aflønning for acceptabel – eller om de også for fremtiden forventer markante lønstigninger.

 

Andre artikler om lønundersøgelsen

385 embedsmænd i ministerierne tjener over 1 million kroner : Her er de – og deres lønninger

Mette F bag vild lønstigning til Barbara: Tjener 3 millioner om året – klart højest lønnet i ministerierne

Fuld ligestilling i ministerierne: Ligelig fordeling af millionstillinger til mænd og kvinder

Lønfest i ministerierne: Departementscheferne nærmer sig 3 millioner kroner om året – afdelingschefer det halve

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*