Det skulle gå stærkt for Mette Frederiksen, da hun sammen med 13 andre skulle til møde i Bruxelles. Derfor måtte skatteyderne betale for, at hun kunne tage et privatfly.
70 procents nedbringelse af det danske CO2-udslip inden 2030. Det er blandt de mål, som den nye regering under ledelse af Mette Frederiksen har sat sig. Ifølge den socialdemokratiske regeringschef skyldes det blandt andet, at den siddende regering vil være verdens mest klimavenlige.
Dermed skulle man måske også umiddelbart tro, at Mette Frederiksen selv ville gå forrest med et godt eksempel, når det handlede om flyrejser. Eksempelvis ved at finde alternative rejseformer med tog eller bil, når hun skulle til møder i Bruxelles. Men som aktindsigter opnået af Journalista.dk fastslår, så synes det langt fra at være tilfældet. For allerede få dage efter sin udnævnelse, valgte hun at tage et af Forsvarets Challenger-fly.
Læs også : Venstrefløjens partikontorer renset for udlændinge : Ansætter stort set kun etniske danskere
Det skete i forbindelse med Mette Frederiksen i begyndelsen af juli skulle deltage i et EU-møde, hvor valget af en ny kommissionsformand stod højt på dagsordenen. Møder hvor man fra Mette Frederiksens side ville forsøge at promovere Margrethe Vestager, der gik efter posten som formand for EU-Kommissionen.
Erklæret miljøvenlig statsminister tog også privatflyet til Tyskland
Bestræbelserne på at få Margrethe Vestager valgt var dog tydeligvis noget, som skulle foregå med stil. For som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Statsministeriet, foregik turen til EU’s politiske centrum i Bruxelles med privatfly.
Læs også : Venstrefløjen kræver at alle andre skal ansætte udlændinge – men ansætter selv kun danskere
Således fremgår det af de fremsendte dokumenter til Journalista.dk, at Mette Frederiksen sammen med et følge bestående af 13 embedsmænd, fløj til den belgiske hovedstad den 30. juni klokken 13.20 fra Kastrup Lufthavn. Med andre ord tog socialdemokraten og hendes mange embedsmænd privatflyet til Bruxelles blot et par dage efter, at hun ellers havde præsenteret sin nye regering – og fortalt at den var historisk miljøvenlig og havde som et afgørende programpunkt at bekæmpe udledningen af CO2 fra blandet andet fly.
Læs også : Top 20 over mest interviewede politikere i TV Aviserne : Socialistisk dominans
En ambition der dog heller ikke var særligt udtalt for Mette Frederiksen, da hun i juli drog på officielt besøg i Tyskland. Det for her at besøge kansler Angela Merkel, hvilket også foregik med privatfly.
Vær den første til at kommentere