Faktatjek : BS fra Christiansen – spiller ingen nøglerolle hos Forsvaret

Del artiklen her:

Ifølge BS Christiansen spiller han en væsentligt rolle bag kulisserne hos Forsvaret. Men herfra lyder meldingen, at han kun minimalt er tilknyttet den kommando, som han skulle have stabsfunktion hos.

BS Christiansen

– Jeg arbejder mere bagved kulliserne. Man skal jo bruge den erfaring, man har fået gennem alle de år. Jeg var Jægersoldat i 28 år, så jeg bruger den erfaring, jeg har, til at arbejde lidt på stabsniveau.

Sådan lød det fra BS Christiansen overfor Ekstra Bladet, da han i september fortalte til formiddagsavisen, hvilke arbejdsopgaver han aktuelt løser for Forsvaret. Ifølge BS Christiansen selv, skulle han være tilknyttet Specialoperationskommandoen, hvorfra han blandt andet bistår Forsvaret med lobbylignende arbejde i forhold til fx at fortælle politikerne, hvilke opgaver som militærets folk kan løse.

Det i form af en tilknytning, som i artiklen omtales som en stabsfunktion.

Læs også : Vennerne forgylder Barfoed : Kæmpe løn for begrænset arbejdsindsats

Men hvad BS Christiansen dog ikke fortæller er, at det tilsyneladende i bedste fald er en særdeles løs tilknytning, han har til Specialoperationskommandoen. For ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk, har der reelt kun været tale om, at BS Christiansen har løst én enkelt opgave for Specialoperationskommandoen.

Vel og mærke en opgave, som nærmere havde karakter af en sommerudflugt.

Specialoperationskommandoens oversigt over løn udbetalt til BS Christiansen i perioden 2014-2017

 

Minimal aflønning for reelt ikke-eksterende opgaver

Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk synes der at være meget langt fra BS Christiansens påstand om en stabsfunktion til de opgaver, han rent faktisk har løst.

Læs også : Ulovligheder på stribe hos Rigspolitiet : CSC scorede 30 kontrakter til 20.267.926 kroner på under 2 år

Således tjente han i perioden mellem 2014, hvor kommandoen blev oprettet, til og med 18. september i år, blot 2.439,91 kroner, hvilket endda var før skatter og afgifter. Efter de var betalt, var der blot 1.212 kroner tilbage til den tidligere jægersoldat.

Læs også : Alternativ etik : DRs etikchef ansat uden jobopslag – til milliongage

Bedømt på de udleverede bilag har opgaverne reelt alene bestået i, at BS Christiansen deltog på årets Folkemøde på Bornholm. Her fik tv-stjernen refunderet en række udgifter, hvorefter han kunne sætte 3.556 kroner ind på kontoen.

Fra presseafdelingen hos Værnsfælles Forsvarskommando, der løser en række ledelsesmæssige opgaver for Forsvaret, lyder det da også, at det har været meget begrænset, hvor ofte man gør brug af BS Christiansen :

– B. S. Christiansen har siden 1. juni 2017 været tilknyttet Specialoperationskommandoen på en rådighedskontrakt, der kan aktiveres efter behov. Siden 1. juni har den været aktiveret to gange.

Specialoperationskommandoens opgørelse over udgifter i forbindelse med BS Christiansens tur til Folkemødet 2017

 

BS Christiansen : Jeg er på en rådighedskontrakt

Overfor Journalista.dk nedtoner BS Christiansen sin rolle hos Forsvaret og oplyser, at han indirekte føler sig fejlciteret af Ekstra Bladet :

– Jeg er tilknyttet på en rådighedskontrakt, således at Forsvaret kan anvende mine kompetencer, erfaring og ressourcer.

Journalisten fra EB (Ekstra Bladet, red.) spurgte, om jeg er operativ, og det er jeg af gode grunde ikke, da jeg dels er for gammel til at være operativ, dels ikke er fastansat. Og da han så supplerede ved at spørge, om der så er tale om en stabsfunktion, svarede jeg noget i retningen af, ’ja det er det vel’, af den simple årsag, at jeg på stående fod ellers ikke vidste, hvad det kaldes, når man står til rådighed for at støtte staben med sin viden og erfaring. Som det også fremgår af artiklen i EB bidrager jeg bl.a. med oplysningsarbejde.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*