Når man vælger hvilke typer af projekter indenfor eksempelvis ulandsbistand man vil støtte, er det værd at holde sig for øje, at der ikke synes at være klare tommelfingerregler for, hvilke projekter der virker og hvilke der ikke gør.
Når du møder nogle af de såkaldte facere på gader og stræder, vil du blive bombarderet med oplysninger om, hvor stor effekt projektet du bliver forsøgt solgt, har på indbyggerne i eksempelvis fattige dele af Afrika. Men når det sker, skal du holde dig for øje, at det formentligt alene er en salgstale, som ikke kan underbygges med fakta.
Det fortæller Christian Bjørnskov, der blandt sine arbejdsområder som økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, har vurderingen af effekten af ulandsprojekter. Det samtidig med, at han også er blandt Danmarks førende eksperter, når det kommer til at analysere verdensøkonomien. Det har dog været indenfor vurderingen af ulandsprojekter, at han formentligt indenfor de seneste år har trukket de største overskrifter, efter i en række teoretiske artikler og kronikker at have slået på, at de positive effekter af ulandsbistand er til at overskue.
Læs også : Landsindsamlingernes ukendte bagside : Helt op til 90 procent af donationerne går til administration
Et væsentligt punkt i Christian Bjørnskovs kritik har været måden, som statslige og private hjælpeorganisationer vurderer effekten af deres tiltag på. Det omtaler han som shampoo-effekten, fordi den tager udgangspunkt i, hvordan situationen var før og efter et projekt er blevet gennemført. Eksempelvis hvorvidt opførelsen af skoler for danske ulandsmidler har betydet, om der er flere skoler end tidligere i et bestemt område af et afrikansk land.
Ifølge forskeren viser shampoo-effekten ikke andet, end om der er sket opførelse af eksempelvis nye skoler. Således ikke om der har været en effekt i forhold til, om undervisningen er blevet bedre i det pågældende område.
Økonomiprofessor : Bivirkningerne er det helt store problem
Shampoo-effekten er dog kun en lille del af problemet for Christian Bjørnskov, når det handler om, hvorfor der er afgørende tvivl om effekten af ulandsbistand. Ifølge professoren bør altid have de negative bivirkninger i baghovedet, fordi tilskud fra eksempelvis Danmark til afrikanske lande vil medfører en risiko for, at landene flytter penge og ressourcer over til mere uønskede dele af sit samfund. Eksempelvis hvor man fra dansk side støtter sygdomsbekæmpelse i et afrikansk land, som i stedet anvender frigjorte midler indenfor dets administration.
Det store negative bivirkninger af ulandsbistanden gør også, at Christian Bjørnskov ikke mener det er muligt at opstille tommelfingerregler for, hvilke typer af ulandsprojekter, det faktisk er værd at støtte.
Det forklarer Christian Bjørnskov overfor Journalista.dk på denne måde :
– Jeg tror ikke, man kan sige noget om hvilke projekter, der er bedre end andre. Der er en vis konsensus, som Young og Sheehan (forskere, red.) eksempelvis bidrager til, om at et af de store problemer er bivirkningerne. Det er ikke så meget at projekterne er dårlige som at deres effekter opvejes af negative bivirkninger på national plan.
Vær den første til at kommentere