Hvad det har kostet skatteyderne at foretage et iøjnefaldende indkøb af millioner af tabletter er ikke noget, som Sundhedsstyrelsen mener, offentligheden skal have adgang til oplysninger om.
– Det ikke er relevant at anvende jodtabletter i Danmark i forbindelse med eventuelt uheld med nukleare anlæg i Ukraine.
Sådan lød det ifølge Berlingske tilbage i marts fra Sundhedsstyrelsen, efter styrelsen afviste at et stort indkøb af jodtabletter skyldtes krigsudbruddet i Ukraine. Efterfølgende måtte styrelsen dog trække i land og erkende, at indkøbet af de formodede to millioner tabletter netop skyldtes Ruslands invasion af nabolandet.
Men derved stopper den iøjnefaldende sagsbehandling og fremgangsmåde ikke fra Sundhedsstyrelsen, som tydeligvis ikke for alvor har lyst til at blive kigget efter i sømmene. Forhold der fremgår af aktindsigter, som Sundhedsstyrelsen har fremsendt til Journalista.dk.
Offentligheden må ikke kende prisen på de indkøbte tabletter
Aktindsigter hvor der er overstreget i væsentlige dele af den aftale, Sundhedsstyrelsen indgik den 8. april i år. Det med et apotek i Skanderborg, der på den måde sikrede sig ordren på det, der må formodes at være flere millioner jodtabletter.
Læs også : Rigspolitiet mørklægger telefoner i minkskandalen : Nægter at udlevere navnene på de undersøgte
Således har styrelsen eksempelvis overstreget, hvilket præcis type af tabletter det er, som det østjyske apotek skal levere. Det eneste der i denne forbindelse kan læses ud af aftalen er, at det drejer sig om tabletter, som hver vejer 65 gram. Samtidig har Sundhedsstyrelsen overstreget, hvor meget den har givet for tabletterne.
Læs også : Økonomiske udfordringer på Radio Loud mørklægger stationens omfattende dispensationsansøgninger
På Journalista.dk har vi klaget over Sundhedsstyrelsens overstregninger, hvilket ikke kun skyldes de manglende oplysninger omkring tabletternes pris. Men også i forhold til, hvad det præcist er for nogle tabletter, skatteyderne blev pålagt at betale for i forlængelse af den russiske invasion af Ukraine.
Vær den første til at kommentere