Kan kærester der bor sammen aftale, at de juridisk skal vurderes som et ægtepagt? Eller gælder der en række begrænsninger for, hvad de kan og ikke selv kan beslutte?
Når ægtefæller går fra hinanden er det forholdsvist simpelt at opgøre i forhold til, hvad der skal ske med deres aktiver og passiver. Udgangspunktet er nemlig det måske meget logiske, at dem skal de dele forholdsvist ligeligt mellem sig.
Men sådan forholder det sig langt fra nødvendigvis, når man taler om samboende – som godt nok er kærester, men ikke er gift. For skulle de gå fra hinanden er den helt store risiko, at det alene er ejeren af store værdier som fx huse og campingvogne, der får dem med sig efter forholdets opløsning. Det vel og mærke uden, at der skal betales kompensation til den nu tidligere partner.
Det gør at mange ugifte samlevende indgår såkaldte samejeoverenskomster, der regulerer de interne juridiske forhold mellem kæresterne fx i forbindelse med, at de skulle gå hver til sit. Men netop fordi de ikke er gift, er der fra lovgivers side en række begrænsninger i forhold til, hvilke aftaler de kan indgå.
Først og fremmest kan de ikke aftale, at de skal have samme retstilstand, som hvis de var gift. I stedet vil de normalt skulle nøjes med indgå samejeoverenskomsterne, så de kun omhandler enkelte værdier. Eksempelvis ved at sige at manden skal have en engangsudbetaling på 500.000 kroner, hvis han i forbindelse med en samlivsophævelse må flytte fra parrets fælles bolig, som er ejet af kæresten.
Hos Juristkontoret har de specialiseret sig i familieret, hvilket også vil sige udarbejdelsen af samejeoverenskomster. Det tager firmaets jurister inklusiv moms kun 1.499 kroner for – og der ydes samtidig prisgaranti.
Vær den første til at kommentere