Hvem kommer til at arve efter mig, hvis ikke jeg opretter testamente?
Det er faktisk både simpelt og omfattende at svare på. Det efterlader samtidig det logiske modspørgsmål, om det egentligt ikke bare var nemmere at få oprettet et testamente.
For hvis ikke man har oprettet et testamente, vil det være arvelovgivningens almindelige regler, der finder anvendelse. I den forbindelse er det nødvendigt at forstå begrebet livsarving, som arvelovgivningen bygger på.
En livsarving er kort fortalt den afdødes ægtefælle og så slægten i nedstigende linje – altså børn og børnebørn. Grunden til at de hedder livsarvinger er, at det er dem der skal arve, hvis de ellers levede på det tidspunkt, hvor den afdøde gik bort.
Havde en afdød kun en ægtefælle, er det dén, der får hele arven. På samme måde, hvis den afdøde kun havde ét barn, så er det barnet, der får udbetalt hele arven. Ved flere børn og ingen ægtefælle, skal børnene dele arven ligeligt mellem sig. Er et af afdødes børn afgået ved døden, vil dennes eventuelle børn skulle deles forældrerens arv ligeligt mellem sig.
Var afdøde både gift og havde børn, hedder delingsforholdet at ægtefællen modtager 1/3 af den samlede arv, mens børnene må deles ligeligt om de resterende 2/3.
Havde afdøde hverken børn eller ægtefæller, vil arven i stedet skulle deles mellem afdødes forældre. Var forældrene døde da arveladeren afgik ved døden, vil det i så fald være forældrenes andre børn og dermed afdødes søskende, der vil skulle dele arven ligeligt mellem sig.
Alle problemerne i forhold til hvem der skal arve, kan dog undgås ved at oprette et formgyldigt testamente, hvilket Juristkontoret er specialister i. Prisen for at få et af firmaets jurister til at udarbejde et testamente er kun 1.499 kroner, hvilket inkluderer en prisgaranti.
Vær den første til at kommentere