Inden du støtter hjælpeorganisationer : Spørg om dokumentation for effekten

Del artiklen her:

En af de helt store spørgsmål indenfor ulandsbistanden er, om der overhovedet kan måles en positiv effekt. En forhold du i dén grad bør have i baghovedet, inden du beslutter, om du vil støtte denne type af bistand med et frivilligt bidrag.

Med jævne mellemrum dukker diskussionen om den danske ulandsbistand op, hvor fokus hovedsageligt går på, om Danmarks bidrag er for stort eller for lille. Eksempelvis når det skal afgøres, om bistand skal gå til at hjælpe immigranter, der er kommet til Danmark.

Men en måske langt væsentligere diskussion er, om ulandsbistanden overhovedet har en egentlig effekt. Vel og mærke en diskussion flere af Danmarks førende forskere indenfor området fører an i, og hvor svaret i høj grad synes at afhænge af, hvem man spørger.

Læs også : Landsindsamlingernes ukendte bagside : Helt op til 90 procent af donationerne går til administration

På den ene side står Finn Tarp, økonomiprofessor ved Københavns Universitet, der blandt andet har leveret en række undersøgelser for Udenrigsministeriet. På den anden økonomiprofessor Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet, der ligeledes er blandt Danmarks førende eksperter indenfor international økonomi og effekten af udviklingsbistand.

Læs også : Bag administrationsomkostningerne : Fundraising medfører store udgifter for godgørende organisationer

På trods af næsten samme faglige baggrund er Finn Tarp en stor fortaler for økonomisk tilskud i form af udviklingsbistand til 3. verdenslande, mens Christian Bjørnskov i dén grad stiller sig tvivlende overfor, om den overhovedet har en effekt.

 

Det simple spørgsmål til organisationerne : Hvad er jeres dokumentation for at de positive effekter ikke opvejes af de negative

Det springende punkt i forhold til Christian Bjørnskov og Finn Tarp er, hvorvidt de positive effekter af at støtte økonomisk, opvejer de negative. Det første vurderer Finn Tarp, mens Christian Bjørnskov vurderer, at de negative har så stor en indflydelse, at ulandsbistand er uden reel effekt. Det skyldes at økonomisk støtte til fx et lands sygehussektor vil frigøre midler, som i stedet kan bruges af dets militær.

Læs også : Førende dansk ulandsforsker : Man kan ikke opstille tommelfingerregler for hvilke projekter der er bedre end andre

Et af de væsentligste bidrag fra Finn Tarp daterer sig tilbage til 2012, hvor han i anledning af Udenrigsministeriets 50 års jubilæum for ulandsbistand udarbejdede en rapport, der analyserede hjælpen til 36 afrikanske lande. Her nåede han frem til, at dansk ulandsbistand ikke havde stået i vejen for gennemførslen af nødvendige reformer, ligesom hjælpen havde haft en positiv effekt på de dele af den afrikanske samfundsøkonomiske udvikling, den var tiltænkt.

Læs også : Kæmpe forskel på nødhjælpsorganisationers administrationsomkostninger – mere end 100%

Finn Tarps rapport kom på mange måder som et svar på analyser, Christian Bjørnskov sammen med andre forskere havde offentliggjort et par år forinden. Her fremhævede den aarhusianske økonomiprofessor, at de positive effekter af bistanden opvejes af de negative. Samtidig er der ifølge professoren meget store usikkerheder forbundet med de analyseformer, som anvendes. Det skyldes at de data der stilles til rådighed fra specielt afrikanske lande, kan være særdeles svære at vurdere rigtigheden af.

Overfor Journalista.dk fastholder Christian Bjørnskov, at der ikke siden 2012 er fremkommet egentlige beviser på, at ulandsbistand overordnet set har en positiv effekt for modtagerlandet. Ifølge økonomiprofessoren kan det blandt andet ses ud fra den teoretiske litteratur, der findes indenfor området.

Læs også : Godgørende organisationer : Vi forsøger at holde administrationsomkostningerne nede

Det simple spørgsmål du derfor bør stille dig inden et bidrag til ulandsagtige projekter er derfor, om organisationen du støtter kan fremlægge dokumentation for, at pengene i sidste ende giver en positiv effekt. Eller om der, som vurderet af Christian Bjørnskov, i stedet er tale om, at de positive effekter opvejes af de negative.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*