Når man gerne vil støtte en god sag er forventningen, at der ikke er stor forskel på, hvor meget godgørende organisationerne bruger på administration. Men en gennemgang af en række af de største nødhjælpsorganisationer her hjemme viser, at det langt fra er tilfældet.
691.500.000 kroner.
Så meget omsatte en af Danmarks største nødhjælpsorganisationer med fokus på internationale fodhold, Folkekirkens Nødhjælp, for i deres seneste regnskabsår. Eller hvad der svarer til, at de sad på omkring 18% af det, man kunne kalde for markedet for internationalt hjælpearbejde i Danmark – hvis dette ud over Røde Kors defineres som tilhørende Røde Kors, Amnesty International, Læger Uden Grænser, Mellemfolkeligt Samvirke, IBIS, Red Barnet, SOS Børnebyerne og Unicef Danmark. Et marked der må anses særdeles lukrativt, da disse organisationer i deres seneste regnskabsår i alt omsatte for over 4 milliarder kroner. For en rækkes vedkommende kom hovedparten af indtægterne fra indsamlinger, som når de eksempelvis gik fra dør til dør med raslebøssen i hånden, eller var er en del af Danmarksindsamlingerne.
Med formålet og finansieringen i baghovedet skulle man måske tro, at det både var begrænset hvor meget organisationerne brugte på administration – ligesom deres forholdsmæssige udgifter ville ligne hinanden, hvilket dog langt fra må anses for at være tilfældet.
Stor forskel på administrationsomkostninger blandt sammenlignelige organisationer
Det skyldes blandt andet at mens Folkekirkens Nødhjælp i organisationens seneste regnskabsår brugte 56.703.000 kroner på administration, svarende til 8.2% af den samlede omsætning, blev der anderledes sparet på administrationen hos Unicef Danmark. Her var det kun 3.4% ud af en samlet omsætning på 194.795.300 kroner, der gik til kontorhold og andre former for administration. Unicef brugte dermed en smule mindre end hvad tilfældet var for Røde Kors, der ud af en omsætning på 1.623.872.000 kroner anvendte 3.5% på administration – svarende til 56.166.000 kroner.
Mens Folkekirkens Nødhjælp og Unicef Danmark er yderpolerne i forhold til administrationsomkostninger, har IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke været anderledes gennemsnitlige. Det skyldes, at de i deres seneste regnskabsår begge brugte 5.9% af deres midler på administration. Hvilket for IBIS i seneste regnskabsår drejede sig om 19.824.000 kroner, mens Mellemfolkeligt Samvirke brugte 12.263.000 kroner på denne del af deres arbejde.
En gennemsnitlig administrationsomkostning på 5.9% der skal ses i sammenhæng med, at størstedelen af de andre nødhjælpsorganisationer med fokus på internationale forhold, også lå tæt på denne procentsats i deres senest offentliggjorte regnskab. Det drejer sig blandt andet om Amnesty International, Red Barnet og Læger Uden Grænser, der brugte henholdsvis 6.0%, 6.6% og 4.86% af omsætningen på administration.
Topscorer i administrationsomkostninger : Svært at sammenligne organisationers udgifter
Når man spørger Folkekirkens Nødhjælp hvorfor organisationens administrationsprocent ligger over 8% og dermed væsentligt over gennemsnittet på de cirka 6%, skyldes det ifølge mediechef Charlotte Harder flere årsager. I forhold til Folkekirkens Nødhjælp at man i Danmark medregner alle former for udgifter i form af traditionel drift, som eksempelvis husleje, kompetenceudvikling, forsikring, lys og varme. Omvendt forholder det sig ved aktiviteterne udenfor landets grænser, hvor man medregner det, der omtales som projektimplementering.
Læs også : Landsindsamlingernes ukendte bagside : Helt op til 90 procent af donationerne går til administration
Ifølge Charlotte Harder er det i det hele taget svært præcist at sammenligne forskellige organisationers administrationsandele :
– Administrationsprocenten opgøres forskelligt fra organisation til organisation. Oveni er organisationerne meget forskellige. Folkekirkens Nødhjælp er for eksempel den eneste organisation på listen, der er en selvstændig dansk organisation.
Samtidig slår Charlotte Harder fast, at man er tilfreds med sin udvikling også i relation til administrationsomkostningerne :
– Det er meget svært at finde en enkelt forklaring på den lille variation i administrationsprocenten på 8.4% i 2015, 8.3% i 2016 og 8.2% i 2017. Administrationsprocenten er direkte afhængig af årets omsætning, og vi glæder os over, at omsætningen de seneste tre år er steget mere end omkostningerne.
Vær den første til at kommentere