Kommunalt selskab ansætter sin formand som direktør: Til 1.8 millioner kroner om året

Næstved Kommunes pressefoto af socialdemokraten Anders Gjesing
Del artiklen her:

Selv om et kommunalt ejet selskab som står bag leveringer af energi, spildevand og vejlys måske ikke lyder som nogen guldgruppe, må det i dén grad siges at være tilfældet, når talen falder på NK Forsyning med hovedsæde i Næstved.

– Det er jo lidt utraditionelt, at valget falder på bestyrelsesformanden. Men gennem rekrutteringsprocessen, hvor et eksternt rekrutteringsfirma har bistået med processen, tests og evalueringen af kandidaterne, er både ansættelsesudvalget og bestyrelsen blevet bestyrket i, at Anders var dén i det stærke kandidatfelt, der bedst levede op til den kompetenceprofil, som vi efterspurgte til stillingen. Og så skal det jo ikke lægge ham til last, at han kender selskaberne fra en anden rolle.

Sådan lød en del af den pressemeddelelse, som NK Forsyning, også kendt via navnet Envafors, udsendte den forgangne uge. Det i forbindelse med, at det såkaldte kommunale forsyningsselskab kunne oplyse, at man havde ansat Anders Gjesing som ny administrerende direktør – hvilket sker fra den 1. juni i år.

En nyansættelse der sker kun et par år efter, at selskabet senest ansatte en direktør – i skikkelse af Henrik Rosendal Birch.

Udnævnelsen af Anders Gjesing sker på trods af, at han ifølge sit offentligt tilgængelige cv på LinkedIN ikke har nogen erfaring med at være ansat på ledelsesniveau i denne type virksomheder.

Eneste væsentlige erfaring synes at være posten som bestyrelsesformand for NK Forsyning/Envafors, hvor Anders Gjesing blev indsat i forbindelse med, at han i 2022 for første gang blev valgt til byrådet i Næstved Kommune for Socialdemokratiet.

Hvor velbetalt en stilling der er tale om at Anders Gjesing tiltræder, kan ses på den løn, som Henrik Rosendal Birch har modtaget. Således fremgår det af aktindsigter Journalista.dk har opnået hos NK Forsyning, at han i 2023 i alt kunne se 1.776.375 kroner gå ind på sin samlede lønkonto. Det når der ikke kun sker medregningen af bruttolønnen, men også arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger.

Således er det formentligt samme lønniveau, Anders Gjesing kan se frem til at modtage, når han den 1. juni udskifter posten i bestyrelseslokalet med direktørstolen for NK Forsyning/Envafors.

Hans nye arbejdsgiver er ikke vendt tilbage på vores forespørgsel om, hvad Anders Gjesing præcist kommer til at tjene i sin nye stilling.

 

Andre artikler om lønninger indenfor kommunale selskaber

Kommunal havnefest : Direktør med årsløn på 2.3 millioner kroner – kollegaer langt over millionen

Borgmestrenes ukendte festforening : Vestforbrændingen – Vejle Havn version 2.0

Per Clausen overnattede på luksushotel under spareseminar til 180.000 kroner – bor 5 kilometer væk

Kommunal vandværksdirektør tog på afrikanske luksushoteller – for at studere rent drikkevand

 

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*