
Samtidig med at udvalgsformanden i Hvidovre Kommune som fast tilknyttet freelancejournalist på Hvidovre Avis dækker valgkampe hun selv er en del af, er kommunen en særdeles stor annoncør hos selv samme medie. Det vel og mærke uden, at effekten af de mange dyre annoncer bliver målt.
– Jeg er politiker i min fritid og journalist i min arbejdstid.
Sådan lød det tilbage i 2017 fra freelancejournalisten Kristina E. Young, da hun overfor Journalistforbundets fagblad Journalisten fortalte, hvordan det kunne være muligt for hende at dække en igangværende kommunalvalgkamp for Hvidovre Avis. Det når hun selv var opstillet som spidskandidat for Hvidovrelisten, hvis valgannoncer var placeret med foto af hende ved siden af artikler, hun selv havde skrevet. Lige som hun også tidligere havde skrevet særdeles positivt om sit eget parti i Hvidovre Avis, da det foråret 2017 havde fundet frem til sine byrådskandidater.
Situationen gentog sig på mange måder, da Hvidovrelisten anført af deres byrådsmedlem og senere udvalgsformand Kristina E. Young førte valgkamp op til det seneste kommunalvalg i 2021. Her var det igen freelancejournalisten, der efter dette valgt har tjent over 400.000 kroner om året på at være byrådsmedlem og udvalgsformand, som stod i spidsen for en afgørende del af valgkampen for Hvidovre Avis.
En avis der som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Hvidovre Kommune, har kommunen som afgørende annoncør.
Andre artikler om Hvidovre Kommune
Lydoptagelse: Kommunal topembedsmand ansat i millionjob fordi ”han kunne styres”
Fanget på bånd: Kommunaldirektør og direktør fyres hvis S kommer til magten i Hvidovre
Byrådsmedlem om fyring af kommunaldirektør og direktør: Du forstår ikke politik
Folkeskole fyrede den af på legendarisk luksushotel: Brugte flere hundrede tusinde kroner på seminar
Suite på legendarisk hotel: Kommunale børnehaver kræver luksus – på skatteydernes regning
Børnehaveleder indtog suite på luksushotel på skatteydernes regning: Spørg en anden end mig
Børnehaveleder indtog luksushotels suite – kommunen anser det for ”økonomisk ansvarligt”
Endnu en folkeskole i Hvidovre på luksushotel: Brændte også langt over 100.000 kroner af på seminar
Vær den første til at kommentere