Kommune forfulgte familie efter falske prostitutionsrygter : Nu skal den betale en kæmpe erstatning – til kommunen

Del artiklen her:

For en nordjysk familie har det fået store økonomiske konsekvenser, at den er gået op med kommunen, der fjernede to døtre på baggrund af falske anklager.

Det er sjældent, at det er de uretmæssigt forfulgte, der skal betale erstatning til dem, der forfulgte dem.

Men det er ifølge Journalista.dks søsterside, Bjørknæs.dk, tilfældet i den såkaldte Bom-sag.

Den handler om Hjørring Kommunes tvangsfjernelse af tre døtre, uanset at rygterne om at deres forældre skulle have solgt dem til prostitution, var blevet tilbagevist af Nordjyllands Politi.

Efterfølgende anlagde forældrene en retssag mod kommunen, hvilket nu har fået det efterspil, at forældrene er blevet pålagt at betale en 6-sifret erstatning i form af sagsomkostninger til Hjørring Kommune. Det uanset at det var kommunen, der i første omgang uretmæssigt fjernede familiens døtre.

Overfor Bjørknæs.dk fortæller byrådsmedlemmet Erik Høgh-Sørensen, at kommunen helt har glemt det væsentligste – nemlig børnenes tarv :

– Både det forrige og nuværende byråd i Hjørring har fejlet ved at se væk fra det centrale, nemlig børnenes tarv under tvangsfjernelsen og de eksploderende offentlige udgifter. Jeg nærer ikke mistillid til forvaltningen, men det er en byrådspolitikers pligt at overveje risikoen for fejl, hvilket besværliggøres af, at kun et fåtal af de 31 byrådsmedlemmer er ordentligt informeret i denne type sager. Man aner konturerne af et magtfuldt behandlersystem, som servicerer og kontrollerer sig selv.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*