Major : Prins Joachim uden jobbeskrivelse og faste arbejdstider

Del artiklen her:

Da han blev tilknyttet Forsvaret hed det sig, at han fast skulle arbejde 20 timer om ugen. Men efter næsten et år, har Prins Joachim stadig ingen arbejdsbeskrivelse.

– Vi kan i den grad afvise, at prins Joachim udelukkende har brugt 16 timer på sin stilling i forsvaret igennem de sidste seks måneder. Prinsen varetager sin stilling fuldstændigt, som det blev aftalt med forsvaret ved tiltrædelsen og med de arbejdsopgaver som dengang blev aftalt.

Sådan lød det fra Kongehusets kommunikationsafdeling overfor BT, efter Journalista.dk kunne afsløre at Prins Joachims arbejdsindsats for Forsvaret, har fremstået særdeles overskuelig. Bedømt på fremsendte aktindsigter fra Forsvaret, har Prins Joachim siden efteråret kun for alvor stået til rådighed for Forsvaret, da han kortvarigt besøgte en jysk kaserne.

Men hvad det præcist er for arbejdsopgaver kongehusets kommunikationsafdeling henviser til, henstår dog noget i det uvisse. For ifølge Værnsfælles Forsvarskommando, har Prins Joachim stadig ikke nogen jobbeskrivelse, selv om han efterhånden har være tilknyttet et helt år.

Det fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Forsvaret.

 

Forsvaret : Vi arbejder på sagen

Ifølge det opnåede aktindsigt, er arbejdet med at finde en egentlig jobbeskrivelse til prinsen ikke afsluttet :

– Værnsfælles Forsvarskommando er i færd med at udarbejde en funktionsbeskrivelse af Hans Kongelige Højhed Prins Joachims funktion, herunder en beskrivelse af arbejdsopgaver.

Via Christian Reventlow-Mourier, fungerende chef for Sekretariatssektionen, oplyser Forsvaret, at Prins Joachims titel er som særlig sagkyndig :

– Hans Kongelige Højhed Prins Joachim varetager fra den 1. november 2015 funktionen som særlig sagkyndig for Forsvarschefen vedrørende Forsvarets Totalstyrke og som særlig sagkyndig i forhold til implementeringsarbejdet. Hans Kongelige Højhed Prins Joachim vil modtage støtte fra projektorganisationen til varetagelse af funktionen som særlig sagkyndig for Forsvarschefen vedrø- rende Forsvarets Totalstyrke og som særlig sagkyndig for Forsvarschefen og chefen for Hjemmeværnet i forhold til implementeringsarbejdet.

Majoren oplyser samtidig, at Prins Joachim ikke har nogen fast arbejdstid.

——-

Journalista.dk gennemgik i august 2017 en opgradering. Da du læser en artikel fra dets arkiv, er der i forbindelse med opgraderingen ikke medtaget bilag.

Det anførte udgivelsestidspunkt svarer til det, hvor artiklen oprindeligt blev lagt ud på Journalista.dk

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*