Medlemmer af Selvstændighedskommission betalt for at se Netflix-serie – midt i juleferien

Del artiklen her:

En del af bestræbelserne på at forberede sig på selvstændighed fra Danmark var tilsyneladende at se en Netflix-serie – men hvem det var der blev betalt for det er ikke noget, som det grønlandske Selvstyre ønsker at offentligheden skal have oplyst.

En tv-serie om den internationale straffedomstol afholdt i Tokyo i forlængelse af 2. verdenskrig, lyder måske ikke umiddelbart som en opgave, det er skatteydernes opgave at betale kommissionsmedlemmer for at bruge deres juleferie på at se.

Men det har været tilfældet for et eller flere medlemmer af den grønlandske Selvstændighedskommission, der fra 2019 og frem til i år havde til hovedopgave at udarbejde en forfatning for et selvstændigt Grønland.

Kommissionen har ikke kun været skandaleramt, fordi dens resultat aktuelt samler støv i det grønlandske parlament Naalakkersuisut. Men også fordi den har brugt særdeles iøjnefaldende beløb på udgifter, der kun i begrænset omfang synes at have haft forbindelse til kommissionsarbejdet.

Men hvor store udgifter de politisk udpegede kommissionsmedlemmer, som næsten uden undtagelse havde direkte forbindelser til de forskellige grønlandske partier og i flere tilfælde var nuværende og tidligere politikere, er dog ikke noget, Naalakkersuisut mener offentligheden har krav på at få oplyst. Således har kommissionen fx tidligere overfor Journalista.dk oplyst, at man ikke kan finde frem til bilagene. Ligesom en revisionsrapport der kun delvist er blevet offentliggjort, reelt kun kan siges at kradse i overfladen.

Under onsdagens debat i Naalakkersuisut kom måske en del af forklaringen på, hvorfor det grønlandske parlament nægter udlevering af oplysningerne. Således kunne Bjørk Lange Olsen fra Demokraterne ifølge Sermitsiaq.AG oplyse, at skatteyderne var blevet pålagt at betale for at lade kommissionsmedlemmer se Netflix – midt under en juleferie :

– Når man så har spurgt til, hvad tiden er brugt på, så er det angivet, at tiden blev brugt på litteraturlæsning og enkelte dage med at se Netflix-serien Tokyo Trial.

Hvem det var som blev betalt for at bruge en del af sin juleferie på at sidde i sofaen og se Netflix-serien, er heller ikke noget Naalakkersuisut mener, offentligheden har krav på at få oplyst.

 

Andre artikler om Grønland

Behandling på sex- og pornoafvænningsklinik, vaginaltablet og vaseline : Politiker shop-amok med partiets kreditkort – finansieret af skatteyderne

Politiker med stambord – på skatteydernes regning : Forkærlighed for kammuslinger med ingefær og steak bearnaise

Ulovlig terapi i kolonihavehus udført af nær veninde efterfølgende fløjet til Grønland – og byture : Politiker fyrer den af på skatteydernes regning

Lydoptagelser : Partikassen var så tom at sekretær ikke kunne få løn – hvorefter hovedbestyrelsesmedlem foreslog ”lokumsaftale”

Kontanthævninger på kontanthævninger uden underbilag – og frisørbesøg : Politiker med rødglødende partikort finansieret af skatteyderne

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*