Samtidig med at en højt profileret professor ved Aalborg Universitet har sikret sig en årsløn på den for skatteyderne dyre side af millionen, arbejder han med en lang række markante sager som advokat for et fremtrædende advokatfirma.
En udbredt opfattelse blandt specielt specialestuderende på juridiske uddannelser er, at det kan være noget nær umuligt at få møder i stand med professoren, de har fået tildelt som specialevejleder. Det skyldes først og fremmest, at juraprofessorer nærmest aldrig synes at være på deres kontorer – ligesom antallet af undervisningstimer også for mange studerende fremstår særdeles overskuelige.
I forhold til Aalborg Universitet kan talemåden til en vis grad underbygges for en nordjydernes højst profilerede juraprofessorer, når man ser på de arbejdsmæssige forpligtelser han har påtaget sig udenfor universitets mure.
For som en del af sit arbejde for et Jyllands mest kendte advokatfirmaer TVC, har han de seneste år ført flere store sager – inklusiv tidskrævende Højesteretssager. Ligesom han også fremstår på firmaets hjemmeside som en medarbejder, der fast er at finde på dets kontorer.
Blandt sagerne ført af Anders Ørgaard kan nævnes den såkaldte Tys-tys-kilde, der af Se & Hør modtog sort betaling for at udlevere kendissers fortrolige kreditkortoplysninger. En sag hvor en række juridiske forhold fandt deres endelige afgørelse i 2020, hvor det var Anders Ørgaard der mødte for TVCs klienter for Højesteret – og efterfølgende beskrev indholdet af afgørelsen fra Danmarks højeste domstol i artikler.
En anden af de sager Anders Ørgaard har ført for Højesteret for TVC var ligeledes i 2020, da der faldt dom i den meget omtalte Ekspres Bank-sag.
Sager han ligesom andre senere har ført samtidig med, at han har haft et fuldtidsjob som professor på Aalborg Universitet. Overfor Journalista.dk oplyser universitetet i en email, at han er ansat 37 timer om ugen – uanset sine mange krævende opgaver for TVC.
En forpligtelse der også afspejler sig i den løn, som Anders Ørgaard modtager fra Aalborg Universitet. Således fremgår det af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos universitetet, at han herfra sidste år havde en samlet indtjening på 1.151.963 kroner.
Andre artikler om Aalborg Universitet
Lovløst universitet: Optog masterstuderende på eliteuddannelse uden studentereksaminer
Vær den første til at kommentere